Du er jo et barn #2

2

1. Du siger som en kat, hvis du ikke får din vilje, eller hvis du er blevet opdaget i at lave ballade.

2. Du vil ikke være alene hjemme uden din 5 år YNGRE bror også er der… for hvem skal ellers lave mad?

3. Du er desuden også bange for at være alene hjemme… selvom du bor i rækkehus i centrum af byen… og ejer en sort schæferhund.

4. Du hiver din kæreste med i en genbrugsbutik for at købe ting i legetøjsafdelingen.

5. Du “kommer til” at bruge rigtige penge i Candy Crush, for at skaffe virtuelle guldbarrer.

6. Du sover middagslur så ofte, du kan komme til det

7. Du er en diva, hvis du ikke har fået din middagslur

8. Og du bliver stiktosset, hvis nogen vækker dig, mens du tager lur!

9. Du er desuden også fuldkommen umulig, hvis du er sulten

10. … eller hvis du fryser, er træt, skal tisse eller har ondt et eller andet sted

[DU ER JO ET BARN #1]

   

Studenterhue, museumsbesøg og løbeture #uge16

img_0932

Det er søndag d. 23. april. Ikke kun betyder dette, at ugen lakker mod enden, men også at der er præcis to måneder til, at jeg skal køre studenterkørsel med mine klassekammerater. Netop denne begivenhed ser jeg ekstra meget frem til i disse tider, og at jeg i onsdags kunne gå hjem fra skole med min studenterhue under armen, forstærkede blot min ivrighed. Jeg har huen nu! Den ligger fint i en kasse og venter spændt (ja, jeg bilder mig ind at en hue også kan være spændt) på den store dag, hvor jeg kan skrive min sidste eksamenskarakter i den. Først skal jeg dog have klaret de sidste 15 skoledage, som er tilbage inden læseferien. Det er vist lige er til at overkomme.

Foruden studenterhuesnak har min uge også bestået af…

Museumsbesøg. Sammen med mine kære veninde Sanne, smuttede jeg en tur på Glyptoteket og kiggede på statuer og malerier. På én eller anden måde følte vi os mega kulturelle og voksne som vi gik der blandt forhistoriske fund.

Netflix. Nærmere beskrevet “13 reasons why”. Som alle andre her i blogland. Og jeg er da også en jævla kliché, som har tænkt sig at lave et indlæg relateret til netop den serie. For selvom min overordnede mening er, at den er god, så har jeg blandede følelser omkring den, og der er i den grad også plads til at debattere og være kritisk. Men som sagt, det må høre et andet indlæg til.

[Læs også:  Netflix-anbefaling: Designated Survivor]

Løbeture. Ja, jeg er begyndt at løbe. Min mor har de seneste år løbet rigtig meget, gennemført marathon flere gange og er medlem af en lokal løbeklub. Desværre blev hun for noget tid siden skadet, og så var det slut med de lange ture. I den forbindelse er hun blevet træner for et begynderhold i den føromtalte løbeklub, hvor alle kan være med, og det tilbud har jeg valgt at takke ja til. Det er begynderniveau med skiftevis gå- og løbeintervaller. Ergo: jeg kan lige klare den. Det er skønt at komme ud og bevæge sig, få noget frisk luft og så er det samtidig meget sjovere, når det er sammen med andre mennesker.

Arbejde. Efter flere ugers pause grundet min ferie til Budapest og andre begivenheder, var det helt skønt at komme tilbage på arbejde igen. Det er stadig ret nyt for mig, men jeg føler, at jeg lige så stille bliver mere tryg i faget. Det er noget helt andet end Føtex, hvilket er virkelig dejligt. Jeg føler mig allerede bedre tilpas i dette job, hvor jeg ikke er låst fast bag en disk.

[Læs mere om mit nye job HER]

Vegetariske måltider. Jeg har besluttet at gå all in på at være vegetar. All in på den måde, at jeg ikke kun har én vegetardag om ugen, som jeg ellers havde skrevet som et af mine nytårsforsæt. Jeg ved ikke hvor længe, jeg vil gøre det, men jeg gør det i en form for forsøg for at se, hvordan min krop vil reagere på det. Jeg har i efterhånden lang tid følt mig fysisk utilpas på flere punkter blandt andet med kronisk hovedpine, så at skrue ned for kød (og sukker) i min kost og i stedet fyre op for godt med grønt, er et af mine tiltag med forhåbning om at få det bedre.

Det var alt for denne uge. Vi ses i den kommende!
Tusinde kram, Sara

She is back!

Bonjour, salut, hola, hello, hi, ciao! (indsæt selv flere fremmedsprogede begreber for det at hilse)

Det er noget tid siden, mine fingre har begivet sig ud i blogskriverier her på domænet, dels fordi min tid med et tastatur er gået med at skrive afleveringer, eksamenssynopse og terminsprøver, og dels fordi jeg har været nødsaget til at skrue ned, slappe af og prioritere anderledes. Så det har jeg gjort i noget tid. For at være helt præcis er det 24 dage siden, jeg skrev mit seneste indlæg med en hyldest til kvindekroppen. 24 dage lyder umiddelbart ikke af meget (med mindre man selvfølgelig er et barn, og det er dagene mellem d. 1. og 24. december, der er tale om), men for mit vedkommende har disse 24 dage altså føltes som lang tid, og det er vist nok også den længste “pause” jeg har haft mellem to indlæg i bloggens levetid. Så derfor er det vel også et meget passende tidspunkt at sige halløj, godt at se jer igen og god påske! og for en god ordens skyld, synes jeg da lige, at I fortjener et tilbageblik på, hvad filan, jeg har foretaget mig det sidste stykke tid.

Well… først og fremmest har jeg fået et nyt job. Jeg nævnte det vist kort i mit indlæg, hvor jeg tog afsked med Føtex, men jeg fik aldrig uddybet det. Jeg er blevet ansat i en lokal og nyåbnet børnetøjsforretning ved navn HAFF, hvor jeg er blandt et team bestående af tre andre unge søde piger og vores chef, Louise. Det er noget helt andet end at stå i bageren i Føtex, hvor det gik ud på at kaste franskbrød over disken så hurtigt som muligt, mens man samtidig havde så pokkers mange kolleger, at det ikke var til at holde styr på. Jeg er allerede glad for jobbet, som tilbyder mig de nye udfordringer, jeg søgte efter min opsigelse i Føtex, selvom det er hårdt sådan at skulle lære alt fra bunden.

Derudover har jeg haft påskeferie, som bød på en lækker 6-dages mor-datter tur til Budapest. Åh, det var så skønt! Budapest er en hel fantastisk (og billig) by! Jeg har en masse skønne billeder, som du kan se nogle af lige her på min instagram eller under #travelbysara. Jeg tog blandt andet dette billede, hvor jeg lavede en lille smule grin med bloggere, hvilket medførte en kommentar fra Anders Hemningsen. Jeg er allerede i gang med at lave en rejseguide til Budapest med samlede tips og tricks, så kommenter gerne herunder, hvis der er ting, du tænker, kunne være gode at have med i sådan en guide!

Så har jeg da også kunne give V et ekstra stort kys i anledning af, at vi nu har været sammen i to hele år. Tiden flyver, som man siger. Vi har endnu ikke fejret-fejret det, da jeg ikke var på toppen i går. Til gengæld er V i skrivende stund ved at bestille rejse til Berlin i sommerferien, hvor vi skal have det møgsjovt med det dér vennepar, som har rejst jorden rundt i flere måneder og dermed har været ret så savnede.

[Læs historien om, hvordan V og jeg mødte hinanden HER]

Ooog… Sidst men ikke mindst har jeg midlertidig krise over, at min Instagram-app ikke virker. Her på 3. dagen vil app’en stadig ikke åbne – sådan overhovedet ikke! Jeg har prøvet stort set alt, men den vil bare ikke samarbejde. Da jeg så, at der i dag var kommet en ny opdatering, blev jeg lykkelig, for det måtte da løse problemet, tænkte jeg. Men ak nej, det hjalp slet ikke. Thank God for min iPhone 5, der nu fungerer som min reserve-instagram-telefon. Selvom denne har dulmet mine abstinenser, så er det virkelig ufedt – især når jeg næsten lige har købt telefonen! Har du oplevet noget lignende, og ligger du inde med gode råd, så modtages de ikke bare med kyshånd men med evig taknemlighed og glædestårer.  #bloggerlife #worldwarproblems

Tusinde kram, Sara

snapseed

   

“Shit, bare vi IKKE skal have bikini på!”

“Så er der kun 14 dage til, at vi tager til Budapest!” sagde jeg glad til min mor lørdag morgen, mens jeg kiggede på kalenderen i køkkenet. “Gud, det er der da også!” svarede hun. Jeg kiggede ned af min krop, løftede lidt op i blusen og betragtede den hvide bule i form af min mave efter en gang græsk yoghurt med granola efterfulgt af to stykker ristet toast med pålægschokolade, “Shit, bare vi ikke skal have bikini på!” sagde jeg, mens min mor standhaftigt tilføjede “Det skal vi IKKE!”

Men hvorfor skal vi egentligt ikke det? tænker jeg nu. Hvem bestemmer, at vi ikke må iføre os en bikini?

Det er der jo ikke nogle, der bestemmer, at vi ikke må, men alligevel får vi bildt os selv ind, at vi ikke hører til dem, der skal gøre det. Selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, så bliver jeg vel påvirket af de former for kropsidealer, der hersker på de sociale medier. Idealer, som får os til at føle, at vi ikke er smukke nok. Men det passer jo ikke. Vi ER smukke! DU er smuk. JEG er smuk.

Min MOR er smuk! Hun er pokkers smuk, faktisk, og jeg ved, at rigtig mange er enig med mig. Min mor er smuk, fordi hun er nogens mor. Morrollen gør langt de fleste mennesker smukkere, end de allerede var, før de blev mødre. Min mor er smuk, fordi hendes krop har båret på mig i 9 måneder, inden jeg kom til verden i januar 1998. Derefter skulle den sørme også bære på min bror i 9 måneder, inden han kom til verden knap 5 år senere. Min bror som i dag er tæt på at være 1,90 høj! Min mor har skabt to mennesker – med hjælp fra min far selvfølgelig – og det er helt vildt fascinerende at tænke på. Ja, min mor har appelsinhud, ja min mor har strækmærker, og ja hendes mave folder, når hun sidder ned. Men ved du hvad? Det gør MIN også!

Sidste sommer var jeg på Mallorca med min kæreste og hans familie. Han tog dette billede af mig, som jeg lagde op på min Instagram. Jeg havde dog først beskåret billedet og brugt filter, fordi jeg var flov over, at man kunne se, hvordan min mave lavede en lille fold. Ja, jeg var FLOV over disse billeder!

img_2243 img_2244

Når jeg ser på billederne nu, bliver jeg også flov. Ikke på grund af billederne, men fordi jeg kunne tænke sådan om min egen krop. Min egen dejlige krop, som har været god ved mig, og kun meget sjældent beklaget sig, i nu over 19 år. Min egen krop, som er sund og rask. Min krop, som kan gå, løbe, hoppe, svømme, danse, grine og elske. Min krop, som med glæde krammer andre mennesker og som også er helt vild med selv at blive krammet (og nusset på ryggen!) Min krop som glædes, når jeg belønner den med et stykke kage eller en kold øl, men som bestemt også nyder at blive fodret med frugt og grøntsager. Min krop som fortæller mig, når jeg har for meget fart på, og skal huske at slappe af. Min krop som minder mig om, at jeg skal få min nattesøvn, spise mine måltider og holde den kørende med en masse vand. Min krop, som jeg skal have mange år endnu, og som forhåbentligt en dag skal opleve glæden ved at bære på sit helt eget hjemmelavede barn og føre det til verden, præcis som min mor gjorde det med mig og min bror. Min krop som en dag bliver rynket og langsom, men som stadig vil være i stand til at kramme og elske mine børnebørn. Min krop, som jeg simpelthen ikke kan tillade mig andet end at være taknemlig for, fordi den kan, alt det den kan.

Min krop er fantastisk –  præcis ligesom din.
Men husker du at takke den? Det burde du.

Tusinde kys & kram fra Sara

Et afsluttet kapitel

bogJeg har nu for sidste gang sat mine ben i Føtex på den side af skranken, hvor det gælder om at betjene kunder og ikke at være én. Efter tre år er det nu slut. Selvom det er mit eget valg, og at jeg allerede nu står med et nyt job i vente, er det faktisk en lidt underlig følelse. Jeg er ikke længere ansat i Føtex. Føtex, som jeg ellers har været i, i længere tid end jeg har gået på gymnasiet! Det har selvfølgelig kun været et fritidsjob med højst et par faste vagter om ugen. Alligevel har det budt på mange ting, både op- og nedture. Heldigvis mest op-ture! Jeg har mødt en masse nye mennesker, kollegaer såvel som kunder. Jeg har skabt bekendtskaber, venskaber og endda fundet kærligheden – hvor tosset er det ikke lige? Da jeg stod dér som en nervøs 16-årig og skar rugbrød på min allerførste vagt, mens det vrimlede med mennesker, fordi det var midt i påsken og der derfor var enormt travlt i butikken, havde jeg da aldrig forestillet mig, at jeg i løbet af min tid som ansat i Føtex skulle finde den person, som jeg snart kan fejre at have gået gennem tykt og tyndt med i to hele år. Ja, tænk engang, V var faktisk allerede en erfaren medarbejder, da jeg startede, en rigtig Føtex-haj, der havde styr på butikken. Alligevel gik der et år, før vi faldt i snak på en tilfældig tirsdagsvagt. En snak, som udviklede sig til blomstrende kærlighed. [Læs om min og V’s historie HER]

Nu står jeg her 3 år senere og er en masse erfaringer rigere, mens V stadig er ved min side. På trods af dage, hvor tingene ikke har forløbet helt som ønsket, hvor kunderne har været sure eller kollegaerne helt umulige, så har det i bund og grund været nogle gode år i Føtex. Jeg har lært meget om mig selv, om andre mennesker, om at yde service og… om brød, haha.

Jeg havde min allersidste arbejdsweekend denne weekend, hvor jeg fik krammet min chef og mine kollegaer farvel. Selvom Føtex som sagt kun har været mit fritidsjob, har mine kollegaer fortalt, at de er kede af, at skulle sige farvel til mig – ja, selv nogle af de stamkunder, som troligt har købt morgenbrød hos mig på alle mine vagter, har ønsket mig held og lykke i fremtiden og takket for flere års god service. Det er altså noget, der varmer! Det er noget af det, der har været det bedste ved at være i Føtex; at jeg har fået knyttet en form for bånd til nogle kunder. Den måde, man genkender hinanden, og kan samle en samtale op fra hvor man slap den sidst, og måske endda ligefrem joke lidt med hinanden. Det er det, der har fået mig til at smile så mange gange i løbet af en arbejdsdag. Der er bare nogle helt specielle kunder og episoder, som sætter sig fast i hukommelsen. Det er disse ting, jeg vil huske og tage med mig videre. Som fx dengang jeg fik hele køen til at grine, da jeg glædeligt udbrød “ej, det ligner jo Mickey Mouse!” efter at have pakket en rund tærte og to kokostoppe i en æske til en kunde. Han grinede så meget, at jeg fik helt røde kinder, mens han takkede mig for at være så glad og smilende. Eller som dengang en kunde kom slukøret hen til mig, fordi hun var kommet til at vælte nogle flasker med kakao inde i butikken, som var smadret ud over gulvet. Uden at tænke videre over det, sagde jeg, at det skulle hun ikke være ked af, for “man skal ikke græde over spildt kakaomælk, er det ikke det, man siger?”. Hun kunne ikke lade vær med at grine, og endte på trods af situationen med at forlade butikken med et smil.  Og så var der kunden, som kom med en pose ris, der var gået hul på, en dag jeg sad i kassen, så der var et langt spor af ris på båndet og på gulvet. Jeg spurgte ham, om han legede Hans og Grete, og han grinede bare “jaja, sikke en fantasi!”.

Føtex, selvom jeg har været frustreret, træt og irriteret over dig, så tak. Tak for erfaring, skønne kollegaer, gode kundeoplevelser og sjove firmafester. Og tak for V – han er og bliver det bedste, jeg har taget med hjem fra et supermarked 😉

Netflixtip: DESIGNATED SURVIVOR

download

“UNDER PRÆSIDENTENS ÅRLIGE TALE, FØRES ET KABINETMEDLEM TIL ET HEMMELIGT STED. I TILFÆLDE AF ET KATASTROFALT ANGREB PÅ VORES REGERING, BLIVER DET KABINETMEDLEM VORES NYE PRÆSIDENT. VEDKOMMENDE KALDES EN UDPEGET OVERLEVENDE”

Er du til drama og spænding tilsat en dosis action? Så er Designated Survivor lige noget for dig. Den amerikanske netflixserie handler om, hvordan “the designated survivor”, Tom Kirkman (Kiefer Sutherland), bliver kastet ud i rollen som USA’s præsident efter et voldsomt terrorangreb mod regeringen finder sted og dræber præsidenten. I en tid hvor alt er kaos, og ingen ved, hvem der stod bag angrebet, er det de færreste der har tillid til denne hersens hastevalgte præsident Kirkman, som før blot var boligminister og dermed – i manges øjne – ikke er egnet i rollen som præsident. Alligevel har man som seer sympati med den empatiske Tom Kirkman, der med hjælp fra sin støttende og viljestærke førstedame, Alex Kirkman (Natascha McElhone) forsøger at gøre det rigtige. Hvorfor det var ham, der blev udvalgt som “the designated survivor”, kan man dog undre sig over. Og er det overhovedet ham, titlen hentyder til? FBI-agenten Hannah er i hvert fald på sporet af noget, som kunne tyde på, at ikke alt er, som man lige tror. Og det har konsekvenser…

Jeg kan kun anbefale dig at hoppe forbi Netflix og tjekke Designated Survivor ud! Der vil komme nye afsnit fra i dag og hver onsdag fremover. Men jeg advarer: den er spækket med cliffhangers!!!

 

DESIGNATED SURVIVOR

Hvor: Netflix

Medvirkende: Kiefer Sutherland, Natascha McElhone, Maggie Q, Kal Penn, Adan Canto, Italia Ricci, LaMonica Garret, Tanner Buchanan

Antal tilgængelige afsnit: 11 afsnit. Der kommer et nyt afsnit hver onsdag fremover.

Længde pr. afsnit: ca 42 minutter

Genre: Drama, spænding, krimi, action

Se den hvis du kan lide: “Homeland”, “House of Cards”

Anmeldelse på netflix: 5/5 stjerner

 

[Læs også: Derfor skal du se ‘SKAM’]

   

Få din helt egen unikke (og økologiske) T-shirt til kun 100 kr.

t-shirt016-2


T-shirten er en gave


Da Kristine, en sød pige fra mit gymnasium, henvendte sig til mig med tanken om et samarbejde mellem min blog og hendes nyopstartede virksomhed, Den Grønne Tråd, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det var et tilbud, jeg skulle sige ja til. Den Grønne Tråd er nemlig et lille tøjbrand med fokus på økologi og bæredygtighed – noget som mit naturglade hjerte kun kan synes om.

Ved at inddrage håndbroderi på en ny og sjov måde, formår Den Grønne Tråd at pifte den klassiske hvide T-shirt op, og gøre den både unik og personlig. Det er nemlig dig, der bestemmer motivet! Som man kan se på billedet øverst, valgte jeg selvfølgelig at høre Kristine, om hun ikke kunne lave en giraf til mig. Den opgave klarede hun over alle  forventninger – den er jo simpelthen så fin!

Udover at Den Grønne Tråd sørger for klimavenlige T-shirts, så er de alle i unisex (bonus: jeg er 174 cm og bruger small), så der kan faktisk laves T-shirts til hele familien! Konceptet er ganske enkelt: Du skriver en besked med størrelsen på din T-shirt samt hvilket motiv, du ønsker. Og som sagt: Du kan helt selv vælge.

Som prikken over i’et har jeg lokket Kristine til at give jer et eksklusivt forårstilbud, således at prisen lige nu er sat ned fra 150,- til kun 100 kr./stk. resten af marts måned! Det er altså en perfekt anledning til at forkæle dig selv eller én, du holder af, med en sød og personlig gave i form af sådan en bæredygtig T-shirt her.

Hvis jeg kendte én, der skulle konfirmeres i år, ville jeg helt klart overveje at få lavet sådan en personlig T-shirt her til vedkommende. Jeg kunne nu også godt overveje at få lavet én til mig selv med V+S skrevet i et hjerte – mulighederne er jo mange! Er du i tvivl om hvorvidt dit ønskemotiv kan lade sig gøre, så skriv en besked til Kristine. Hun er super sød og hjælper dig gerne med både størrelse og motiv 🙂

t-shirt-012-kopi

Vælg dit helt eget unikke motiv og få det håndbroderet på en T-shirt
TIL KUN 100 KR!

En perfekt gave til veninden, konfirmanden eller bare én, du holder af!

Skriv til Den Grønne Tråd på deres Facebookside lige HER for bestilling af T-shirt
– og giv dem da lige et ‘like’, så du kan følge med fremover! 😉

Herunder ses nogle af de motiver, Den Grønne Tråd har lavet indtil videre.
Jeg er personligt ret vild med kaktussen!

Hvilket motiv ville du vælge?

picmonkey-collage

 

En pause fra alvoren

image

Af og til har man brug for at kunne slukke for den knap, der hedder “alvor”. I en travl og presset hverdag, hvor det konstant handler om at overgå gårsdagens præstationer, og der kun er én retning, som hedder “frem, frem, frem!”, kan det være ganske befriende at have disse sjældne tidspunkter, hvor man kan skrue ned for seriøsiteten. Tidspunkter hvor man får mulighed for at slå sig løs, smøre sig selv og hinanden ind i UV-maling og opleve den lykke det er, når man får udleveret en juleøl med nr. 24 skrevet på dåsen. Det fremmer en følelse af frihed, der i et øjeblik lader dig glemme karakterpres, afleveringer, deadlines og uddannelse. Når du opnår en tilstand, hvor fokus er på at danse, at synge, at grine, at kramme, at elske. At leve. Leve, mens der er pause fra alvoren. Den alvor, som med et piskesmæld rammer dig igen i det øjeblik, dåsen er tom, musikken slukket og lyset atter tændt. Du kan forsøge at flygte, men den vil altid fange dig igen. Så husk nu at leve. Leve, mens der endnu er pause fra alvoren.

5 sjove på Jodel

hxggblipo5otxxr9481zwq-jodel-logo-orange

Jer, der kender Jodel vil vide, at man kan finde de underligste tanker og hverdagshændelser derinde. Jer, der ikke kender Jodel vil komme til det nu. Jodel er kort fortalt et medie, hvor alle er anonyme, og der derfor bliver skrevet de underligste og sjoveste ting. Jeg ved ikke helt, hvad formålet er, udover at man kan skrive ting forholdsvis uden filter, da der som sagt ikke er nogle, der ved hvem, man er.

Jeg kigger forbi indimellem bare for at få mig et nemt grin, da jeg pludselig fik den idé, at jeg da kunne bruge nogle af de sjoveste jodels herinde. Så i dag på denne rolige søndag, får I her en gang jodel-fis med de 5 sjoveste, jeg lige kunne finde. Enjoy!

 

5. pladsen: Scorereplikken

akavet-flirting

 

4. pladsen: #Gingersnobs

roedhaaret

 

3. pladsen: Hvornår er man voksen?

voksen-og-rosenkaal

 

2. pladsen: Sover du?  

sover-du-prut

 

1. pladsen: Snotnæsen

naeseblod

   

En lille nedtælling til en stor ting

dyb-indaanding

Dags dato er d. 3. marts 2017. Der er præcis 112 dage til, at jeg står på ladet af en vogn, hælder bajere i halsen og skråler med på hvad end, der nu pumper ud af højttaleren, mens korset på min røde studenterhue glimter i solen. Dette betyder, at der allerhøjest er 110 dage til, at jeg med kriller i maven placerer min bagdel på en stol i et klasseværelse på Egedal Gymnasium for sidste gang, får et tal, som befinder sig somewhere på 7-trinsskalaen, stukket i hånden og huen, inden jeg skal omfavnes af kæreste, familie og venner, der alle venter spændt på at deres Sara har klaret sin sidste eksamen, og dermed nu er berettiget den gyldne, magiske og symbolske hat med rødt bånd. Den præcise dato for min sidste eksamen kender jeg om nøjagtigt 73 dage, hvor jeg på lige fod med alle andre afslutterelever skal have mit absolut sidste modul med tavleundervisning, inden der skal kyles karameller efter fortsættereleverne og hældes fadøl ned til lyden af jubel fra alle os, der ikke længere skal bekymre sig om fravær og afleveringer, men blot skal holde hovedet højt gennem eksamenstiden. Først skal jeg dog lige klare de 3 terminsprøver i henholdsvis dansk, engelsk og samfundsfag, som venter på mig og mine skriftlige kompetencer om blot 34, 33 og 32 dage. Om 27 dage, skal jeg selvfølgelig lige have afleveret en færdigskrevet AT-synopse, som forresten da er et eksamensoplæg, der for mit vedkommende skal skrives inden for fagene biologi og psykologi, og værd er det da at nævne, at jeg dårligt er begyndt. Jeg skal selvfølgelig nok få det lavet indimellem mine adskillige engelsk- og samfundsfagsafleveringer, der skal afleveres om henholdsvis 20, 14, 12, 5 og 3 dage. Og så er der selvfølgelig lige en enkelt til i dag. Plus den, der var til i søndags… altså om -5 dage.

*dyb indånding* Jeg er der heldigvis snart.

Ugen, der gik #8

image

I løbet af ugen, der gik, har jeg…

Haft min første skoledag efter vinterferien. Dagen stod på fire moduler efterfulgt af et to timers kursus direkte efter skole. Jeg var helt smadret, da jeg kom hjem! Sådan en hård start efter en ferie, er virkelig noget, jeg kan mærke i krop og hoved.

Mandag var dog også dagen, hvor det langt om længe blev tid til at dommen faldt. Jeg fik feedback og karakter på min SRP. I husker måske, hvordan den stjal stort set hele min decembermåned, (som jeg skrev om HER) og hvor lettet jeg var, da den endelig var afleveret (læs om det HER) Selvom jeg i hele to måneder gik og havde småondt i maven ved tanken om den opgave, fordi jeg langt fra følte mig tilfreds, og desuden følte, at jeg havde glemt at inkludere flere væsentlige ting, så faldt den åbenbart i god smag hos min lærer og censor. Det var i hvert fald en utrolig lettet, glad og ikke mindst overrasket Sara, der loggede ind og så sit 10-tal. Hold nu op, det havde jeg hånden på hjertet virkelig ikke troet. Men hey, lige nøjagtig i den situation, er det nu helt okay at gætte forkert.

Førnævnte kursus fandt som sagt sted mandageftermiddag, hvor jeg i selskab med nogle af mine sødeste venner drog afsted til første del af et iværksætterkursus, som strækker sig over de næste par måneder. Jeg meldte mig egentligt til uden helt at vide særlig meget om iværksætteri, og vidste derfor heller ikke helt, hvad jeg skulle forvente. Dog tegner det positivt, og jeg tror, det bliver rigtig spændende! Målet er at vi skal forsøge at skabe en idé, som vi tager gennem de forskellige processer, og bliver klogere på, hvordan det egentligt fungerer, når man skal lave iværksætteri. Kurset finder sted hver mandag til engang i april.

Løbet for at nå toget, da jeg efter at have forladt min hjem, kom i tanke om at jeg havde glemt min computeroplader på mit værelse, og derfor måtte spurte hjem, op af trappen og tilbage mod toget. Jeg har nok lignet en pingvin med ild i røven, mens jeg vraltede i så højt tempo som muligt mod toget – med en oplader i hånden. SÅ ved man, at ferien er forbi!

Bestilt en rejse til Budapest sammen med min mor. Sidste sommer var min mor og bror på luksusferie i Tyrkiet, mens jeg måtte blive hjemme grundet utallige vagter i Føtex og lege far, mor og hund med V og Eddie. I år er det altså blevet min tur til at være med på en rejse, mens brormand bliver hjemme, så til påske tager min mor og jeg en tøsetur til Budapest. Ih, hvor vi glæder os! Vi har ikke været der før, så hvis du har nogle gode tips til spisesteder, oplevelser, attraktioner eller lign. i Budapest, så fyr endelig løs!

Dermed også været nødsaget til at rykke min første blodtappetid til engang i maj. Forleden skrev jeg stolt, at jeg nu havde booket min først tappetid, som grundet de obligatorisk 60 dages karantæne først kunne blive i april måned. Grundet vores afrejse til Budapest, som er bestilt til at være to dage inden min tapning, bliver jeg altså nødt til at flytte min tid. Det viser sig selvfølgelig, at ophold i Ungarn giver 4 ugers karantæne fra bloddonation… så min første tid bliver altså rykket helt frem til maj. Hmm… det er lidt irriterende, når nu jeg bare gerne vil være med til at hjælpe med det samme! Men reglerne er selvfølgelig lavet af en grund, så jeg venter da bare i spænding lidt endnu.

Haft en produktiv fridag, hvor jeg – believe it or not – har gjort vores hus rent, fået styr på papirer, aftaler og generelt bare haft overblik. Say whaaat. Det er efterhånden værd at fejre, hvis jeg har dage med ekstra meget overskud i denne ellers ret så travle hverdag. Måske var det tanken om Budapest, der gav et skud fornyet energi?

Spist alt for mange fastelavnsboller. Rigtig mange fastelavnsboller. Men ikke for mange. Det kan man ikke.

Været til fredagscafé, selvom jeg egentligt havde planlagt, at jeg ikke skulle med. Da min veninde Nina pludselig stod i den mega dramatiske situation, at hun var uden en makker til den store beer-pong turnering, endte jeg – på trods af adskillige protester – alligevel med at stille op sammen med hende som stand-in. “Det er lige meget, om vi taber, Sara” sagde hun, og gudskelov for det. Vi tabte 3/3 kampe. I den ene kamp ramte vi endda kun én enkelt kop. Om jeg blev fuld? En anelse. Til gengæld var det nu også helt utrolig sjovt.

Weekenden stod derudover på generalforsamling  – bedre kendt som elevrådsweekend – (sjovt nok) med Elevrådet. En begivenhed, der finder sted på skolen fra lørdag til søndag. Når de mere formelle dele af dagen er overstået, står det på musik, øl, spil og hygge hele natten. Jeg blev dog kun til ved en midnatstid, da jeg faktisk var en anelse træt oven på fredagens strabadser.

Besøgt de sødeste hundehvalpe i hele verden. Min onkel og tantes hund fik for nogle uger siden 7 små lækre labradorhvalpe, som vi besøgte i søndags. V er nok én af jordens største hundeelskere, så han var i den syvende himmel, da han sad dér omringet af hvalpe. De var så helt exceptionelt søde, at jeg er på nippet til at give Eddie en lidt for tidlig fødselsdagsgave bestående af en lillebror, haha.

Søndagshygget med film og krammere. Efter at have diskuteret film-muligheder på Netflix i en halv times tid, fandt V og jeg frem til at se Cast Away med Tom Hanks i hovedrollen. Selvom filmen er 17 år gammel, så holder den altså stadig, og der er bare visse scener, man aldrig glemmer (ord som “skøjte” og “Wilson” vil i hvert fald nok vække minder hos indforståede 😉 ).

Mine mål for 2017

2017goals

Okay, så klichébloggeren her har læst sine nytårsforsæt igennem én gang til med et par der-er-nu-gået-noget-tid-siden-nytår-og-jeg-tænker-allerede-mere-realistisk øjne. Det skal lige siges, at jeg inden jeg skrev netop det indlægg, havde brugt det store internet til at finde opskriften på de helt perfekte nytårsforsæt (ih, så original hun er). Resultatet blev disse “10 bud” (se dem HER), som jeg kort inden årsskiftet var på nippet til at svore, at jeg ville overholde. Jeg må dog indrømme, at 2016-Sara allerede var en anelse skeptisk ved udgivelsen. Og 2017-Sara er bestemt ikke mindre skeptisk. Dermed ikke sagt, at jeg synes, det hele er noget pladder, slet ikke – der er nogle rigtig fine indimellem. MEN jeg indrømmer, at jeg faldt i og lavede den klassiske jeg-bliver-nødt-til-at-skrive-noget-og-det-skal-altså-være-nu fejl, og at jeg vist blev lidt for inspireret af den dersens opskrift, som siger, at man skal skrive nogle super konkrete mål ned (fx. træning mindst 2 gange om ugen), hvilket tydeligvis bare ikke funker for mig. Jeg beklager. I må gerne grine og sige “hvad sagde jeg”. Men så også kun i dag. For fejlen var bestemt ikke at skrive mine mål for 2017, men måden jeg gjorde det på. Det blev for pligt-agtigt. Jeg tvang dem ud af ærmet. Derfor har jeg tilladt mig at lave en ny liste med mine mål rigtige for 2017. Disse har jeg tænkt over i længere tid. Jeg har mærket efter helt inde, om det egentligt er noget, jeg har lyst til at ændre på. Og det er det. Nogle er konkrete, andre mere abstrakte, men det gør ikke noget. Målet er, at listen skal fungere som en slags inspirationskilde til mine (og måske også dine?) gøremål i dette år. Aaand here they come:

Jeg vil arbejde med min jalousi. Som jeg skrev tilbage i mit indlæg om jalousi (læs det HER), så oplever jeg af og til, at den grønne jalousi-djævel tager overhånd hos mig. Jalousi gør absolut INTET godt for et forhold, så derfor vil jeg kæmpe for at mindske den – ja måske endda slippe helt af med den.

Jeg vil blive bloddonor. Jeg nævnte det kort i et tidligere indlæg, og har besluttet, at jeg grundet min blodtype nærmest ikke kan tillade mig at lade vær. (Som sagt er denne liste en række mål, jeg har tænkt over og ’smagt’ på i noget tid. Det har altså medført, at jeg faktisk allerede er i gang med dette mål. Jeg er meldt ind – nu er det bare at vente på, at karantænetiden er ovre, så jeg kan blive tappet)

Jeg vil melde mig som organdonor. Denne her er egentligt lidt tricky, for jeg håber jo inderligt, at mit samtykke til organdonation aldrig nogensinde vil blive brugbart. Alligevel synes jeg, at det er en sag, som er vigtig at tage stilling til. Der er rigtig mange, der ikke tager stilling – nok fordi det på mange måder er en svær tanke at skulle forholde sig til – hvilket jo betyder, at det er de pårørende, der i værste tilfælde skal stå med beslutningen. Puha, det ved jeg godt nok ikke, om jeg lige ville kunne klare, hvis det var mig.

Jeg vil fortsætte med at lytte til min krop. Faktisk er jeg allerede blevet super god til det, så jeg vil egentligt “blot” kæmpe for at fortsætte i den gode retning. Og måske kan jeg endda være med til at påvirke andre i en positiv retning også.

Jeg vil slutte af med et 12-tal i psykologi og biologi. Uh, den er lidt risky at skrive herinde, hvis det så ikke lykkes. Især fordi jeg samtidig har en ambition om generelt at mindske karakterpres både for mig selv og andre. Dog er grunden til at jeg vælger at gå efter 12-taller i lige præcis disse to fag, at det er mine yndlings fag, og jeg ved, at jeg vil kunne score topkarakterer. Jeg sætter altså dette mål for at presse mig selv på en positiv måde. For at motivere mig selv er nok bedre beskrevet. Egentligt opfatter jeg det ikke som et pres, men som et realistisk mål, jeg vil gå efter.

Jeg vil skrive en rigtig artikel. Forstået som en artikel, der bliver udgivet for en rigtig avis. Jeg har et par gange fået at vide som kommentarer til blogindlæg, at jeg bør sende det ind til Politiken eller lign., men har aldrig gjort det, selvom jeg bestemt godt kan lide tanken om det. Altså må i år være tiden, hvor jeg kæmper for at kunne sætte flueben ved netop det.

Jeg vil kæmpe mod min frygt for at køre bil. Det er nu over et år siden, jeg fik mit kørekort, og alligevel føler jeg mig endnu ikke tryg ved at køre bil alene, på trods af at jeg egentligt er en udmærket billist. Det er en skræk, der skal overvindes, og det vil jeg kæmpe for. Vi har derfor lavet en lille regel herhjemme, der hedder, at det er mig, der kører, hver gang vi skal noget. Der er simpelthen ikke andet for end bare at kaste sig ud i det. 

Jeg vil lave min første vlog. Om hvad aner jeg virkelig ikke på nuværende tidspunkt, men jeg har jo heldigvis stadig 10 måneder tilbage til at finde ud af det!

Jeg vil shoppe mere genbrug. Jeg er mega fan af, at det bliver mere og mere in at shoppe genbrug. Som typen, der af og til spontant køber noget tøj for derefter at skifte mening om det kort tid efter, er det genialt at kunne spare penge ved at købe noget, som allerede har været brugt. Så er der ikke lige så stor skam i at skifte det ud igen. Derudover er der mulighed for at finde nogle anderledes ting i en genbrugsbutik. What’s not to like?

Jeg tænker at lave en revurdering af disse mål om en tre måneders tid. Så må vi se, hvor langt jeg er, om jeg måske endda har nået nogle af dem. Wish me luck!