Når det føles mørkt, selvom solen skinner

I dag vågnede jeg efter en god nattesøvn, men alligevel med en øv-følelse indeni. En følelse af tristhed. Jeg forstod ikke, hvorfor jeg følte sådan, og derfor kom jeg til at lade det gå ud over min kæreste. Det var ham, der lige var til stede, og derfor var det også ham, jeg havde mulighed for at brokke mig til (og over). Det fortryder jeg nu. For efter han er gået, har jeg fået lov at mærke efter, og jeg har fundet ud af, at det hverken er noget, han har sagt eller gjort, men at det faktisk bare er mig, der havde en øv-morgen. En øv-morgen, selvom solen skinner og fuglene kvidrer udenfor. Selvom jeg har sovet godt. Og selvom jeg havde den fedeste aften i går med to dejlige venner til Nik & Jay’s hidtil største koncert. Faktisk mistænker…

A little update + I need your help!

Hej derude! Det her bliver blot et lille hurtigt aften-hej fra mig med en lille update omkring dagens eksamen samt nogle spørgsmål til jer! Jeg har i dag klaret min første ud af i alt seks eksaminer, så jeg er dermed 16,6666 % tættere på studenterhuen (ja, jeg brugte lommeregner for at finde ud af dette, og ja, jeg var stadig i tvivl om resultatet – godt, jeg afsluttede matematik sidste år! 😉 ) Dagen stod på skriftlig danskeksamen, og jeg føler faktisk, at det gik okay – jeg ved godt, at det er farligt at sige, men nu gjorde jeg det alligevel! For det er faktisk helt okay at tro på sig selv. [Læs hvilke eksaminer, jeg ellers skal op i, HER] Jeg skriver faktisk dette lille indlæg, fordi jeg har nogle spørgsmål til jer, mine kære læsere! Sagen…

JEG HAR EN DATO!

I går var min allersidste skoledag i hele min gymnasietid. Det er altså vildt at tænke på! Dagen gik med fest og fejring lige indtil midnat, hvor årskarakterer og eksaminer blev offentliggjort. Dermed er mine eksaminer trukket, hvilket betyder, at jeg nu har en dato for, hvornår jeg bliver student! #excited Jeg har ventet på denne dag virkelig længe, og det er en kæmpe lettelse endelig at vide, hvornår jeg skal have min hue på, og dermed kan fejre, at jeg har klaret disse tre hårde år. Faktisk starter eksamensræset allerede i overmorgen med dansk som min første skriftlige eksamen. Det er en ganske fin start, da det selvsagt er et fag, jeg føler mig udmærket tilpas med. Derfor er der selvfølgelig altid lidt nerver på, når man ved, at det virkelig gælder. Alle mine eksaminer er således: D. 18. maj: Skriftlig…

14 ting jeg glæder mig til at kunne gøre, når jeg bliver student!

Forrige weekend bød på den helt store gallafest og i dag er det min sidste skoledag! Det er efterhånden tydelidt, at jeg snart bliver student, og i netop den forbindelse har jeg lavet følgende liste med det, jeg glæder mig til at kunne gøre, når huen er på. Jeg glæder mig nemlig helt vildt til at… Fjerne alle mine skolebøger, som pt. fylder alt for meget af min reol. De kan jo passende erstattes med et eksamensbevis og en studenterhue, hehe. Holde studentergilde for min familie – og køre vogntur med min klasse, selvfølgelig. Generelt ser jeg frem til alle de festlige stunder og kolde øl, som huen og studentertiden må byde på Stene Netflix – uden dårlig samvittighed, fordi jeg i virkeligheden burde lave lektier. Ja, faktisk glæder jeg mig bare til at alt det, der før har været overspringshandlinger, nu kan…

   

Galla 2017: Den allersidste dans

Med sommerfugle i maven mødtes alle skolens afgangselever på Rådhuspladsen kl. 13 lørdag for at danse Les Lanciers og få taget billeder i storbyens omgivelser. Der var flere hundrede mennesker, som skulle danse og næsten lige så mange til at agere publikum. Vejret var helt perfekt og stemningen endnu bedre. Vi tog en hulens masse billeder og vandrede derefter gennem Strøget iført vores lange flotte gallakjoler. Der røg da også et par komplimenter og sjove kommentarer i vores retning. “God konfirmation!” var eksempelvis én af dem, haha. Klassen havde bestilt bord på Flottenheimer i Skindergade, hvor vi spiste i fællesskab og varmede op med vin og drinks, inden vi skulle hentes af en partybus. Efter tre timer med god mad samt rød-, hvid- og rosévin i lange baner rykkede vi udenfor for at være klar til bussen. Nogle af os nåede…

Blå Bog, minestryger & drinks på Lo-Jo’s Social

Det er atter mandag og dermed starten på en ny uge. Endda én af mine sidste som 3.g’er. Om præcis to uger vil jeg på nuværende tidspunkt være i gang med at fejre, at jeg har lige præcis 0 skoledage tilbage af min gymnasietid. Så er det kun eksaminer, på med huen, ud på vogntur og så… the end. Så kan jeg stå dér og tænke “Det var de 3 år. Wow. Tiden fløj. Hvad skal jeg så nu?” Og så kan jeg besvare den tanke med en anden, der lyder “nu skal du nyde livet, Sara. Og slappe af. Og få styr på dig selv.” Jeg vil glæde mig til at tænke de tanker. Men først vil jeg lige tænke tilbage på min uge 17, der ligesom den forrige uge, og ugen før den, og ugen før den og ugen før den,…

Du er jo et barn #2

1. Du siger som en kat, hvis du ikke får din vilje, eller hvis du er blevet opdaget i at lave ballade. 2. Du vil ikke være alene hjemme uden din 5 år YNGRE bror også er der… for hvem skal ellers lave mad? 3. Du er desuden også bange for at være alene hjemme… selvom du bor i rækkehus i centrum af byen… og ejer en sort schæferhund. 4. Du hiver din kæreste med i en genbrugsbutik for at købe ting i legetøjsafdelingen. 5. Du “kommer til” at bruge rigtige penge i Candy Crush, for at skaffe virtuelle guldbarrer. 6. Du sover middagslur så ofte, du kan komme til det 7. Du er en diva, hvis du ikke har fået din middagslur 8. Og du bliver stiktosset, hvis nogen vækker dig, mens du tager lur! 9. Du er desuden…

Studenterhue, museumsbesøg og løbeture #uge16

Det er søndag d. 23. april. Ikke kun betyder dette, at ugen lakker mod enden, men også at der er præcis to måneder til, at jeg skal køre studenterkørsel med mine klassekammerater. Netop denne begivenhed ser jeg ekstra meget frem til i disse tider, og at jeg i onsdags kunne gå hjem fra skole med min studenterhue under armen, forstærkede blot min ivrighed. Jeg har huen nu! Den ligger fint i en kasse og venter spændt (ja, jeg bilder mig ind at en hue også kan være spændt) på den store dag, hvor jeg kan skrive min sidste eksamenskarakter i den. Først skal jeg dog have klaret de sidste 15 skoledage, som er tilbage inden læseferien. Det er vist lige er til at overkomme. Foruden studenterhuesnak har min uge også bestået af… Museumsbesøg. Sammen med mine kære veninde Sanne, smuttede…

   

She is back!

Bonjour, salut, hola, hello, hi, ciao! (indsæt selv flere fremmedsprogede begreber for det at hilse) Det er noget tid siden, mine fingre har begivet sig ud i blogskriverier her på domænet, dels fordi min tid med et tastatur er gået med at skrive afleveringer, eksamenssynopse og terminsprøver, og dels fordi jeg har været nødsaget til at skrue ned, slappe af og prioritere anderledes. Så det har jeg gjort i noget tid. For at være helt præcis er det 24 dage siden, jeg skrev mit seneste indlæg med en hyldest til kvindekroppen. 24 dage lyder umiddelbart ikke af meget (med mindre man selvfølgelig er et barn, og det er dagene mellem d. 1. og 24. december, der er tale om), men for mit vedkommende har disse 24 dage altså føltes som lang tid, og det er vist nok også den længste “pause”…

“Shit, bare vi IKKE skal have bikini på!”

“Så er der kun 14 dage til, at vi tager til Budapest!” sagde jeg glad til min mor lørdag morgen, mens jeg kiggede på kalenderen i køkkenet. “Gud, det er der da også!” svarede hun. Jeg kiggede ned af min krop, løftede lidt op i blusen og betragtede den hvide bule i form af min mave efter en gang græsk yoghurt med granola efterfulgt af to stykker ristet toast med pålægschokolade, “Shit, bare vi ikke skal have bikini på!” sagde jeg, mens min mor standhaftigt tilføjede “Det skal vi IKKE!” Men hvorfor skal vi egentligt ikke det? tænker jeg nu. Hvem bestemmer, at vi ikke må iføre os en bikini? Det er der jo ikke nogle, der bestemmer, at vi ikke må, men alligevel får vi bildt os selv ind, at vi ikke hører til dem, der skal gøre det. Selvom…

Et afsluttet kapitel

Jeg har nu for sidste gang sat mine ben i Føtex på den side af skranken, hvor det gælder om at betjene kunder og ikke at være én. Efter tre år er det nu slut. Selvom det er mit eget valg, og at jeg allerede nu står med et nyt job i vente, er det faktisk en lidt underlig følelse. Jeg er ikke længere ansat i Føtex. Føtex, som jeg ellers har været i, i længere tid end jeg har gået på gymnasiet! Det har selvfølgelig kun været et fritidsjob med højst et par faste vagter om ugen. Alligevel har det budt på mange ting, både op- og nedture. Heldigvis mest op-ture! Jeg har mødt en masse nye mennesker, kollegaer såvel som kunder. Jeg har skabt bekendtskaber, venskaber og endda fundet kærligheden – hvor tosset er det ikke lige? Da…

Netflixtip: DESIGNATED SURVIVOR

“UNDER PRÆSIDENTENS ÅRLIGE TALE, FØRES ET KABINETMEDLEM TIL ET HEMMELIGT STED. I TILFÆLDE AF ET KATASTROFALT ANGREB PÅ VORES REGERING, BLIVER DET KABINETMEDLEM VORES NYE PRÆSIDENT. VEDKOMMENDE KALDES EN UDPEGET OVERLEVENDE” Er du til drama og spænding tilsat en dosis action? Så er Designated Survivor lige noget for dig. Den amerikanske netflixserie handler om, hvordan “the designated survivor”, Tom Kirkman (Kiefer Sutherland), bliver kastet ud i rollen som USA’s præsident efter et voldsomt terrorangreb mod regeringen finder sted og dræber præsidenten. I en tid hvor alt er kaos, og ingen ved, hvem der stod bag angrebet, er det de færreste der har tillid til denne hersens hastevalgte præsident Kirkman, som før blot var boligminister og dermed – i manges øjne – ikke er egnet i rollen som præsident. Alligevel har man som seer sympati med den empatiske Tom Kirkman, der…