Hvad så med os to?

For knap to og et halvt år siden stod jeg som 17-årig og var hamrende forelsket i den her fyr, der netop var blevet student, og nu stod med verden for sine fødder. Jeg selv havde kun færdiggjort mit første gymnasieår, og mine to kommende år var dermed rimelig fast planlagte, kan man vist roligt sige. Vi var først lige begyndt officielt at kalde os kærester (så officielt det nu kan være uden at stå på Facebook vel at mærke) da jeg skulle på Roskilde Festival for første gang, og at tidspunktet for denne var placeret netop, som den var, passede ikke rigtigt nogen af os. Mine tanker var mest hos ham derhjemme, mens hans (kan jeg forestille mig) var mest hos mig, hans kæreste, som var på festival med veninderne – uden ham. Jeg husker i hvert fald hans…

Slut med aleneaftener?

NEJ, jeg er ikke gravid. Overskriften er ikke en hentydning til, at fremtiden vil byde på selskab af en lille baby. (Ikke den nære fremtid i alt fald). Du kan godt trække vejret roligt igen, far. Derimod handler det om det her med, at der efterhånden er ganske kort tid til, at jeg starter på højskole. Det er noget som naturligt nok fylder en del i mine tanker, og derfor kommer det også til at fylde her på bloggen, da det immervæk er netop disse tanker, der udgør dennes indhold. Anyway, så slog det mig her til aften, at det måske er sidste gang i meget lang tid, at jeg får lov at bruge en hel fredag aften på mig selv – og kun mig selv. Det er en lille smule angstprovokerende, for jeg er om nogen et menneske med…

Dengang jeg havde stress

Følgende tekst skrev jeg i en periode, hvor jeg havde det svært. Jeg var ved at afslutte gymnasiet, og presset fra dette sidste og afgørende år, blev for meget for mig. Ordene I skal læse, er ikke skrevet dér, hvor det var allerværst, for der havde jeg ikke overskud til at få mine tanker ned på skrift. I hvert fald ikke i en konstellation, der ville give meget mening for andre end mig selv. Som jeg skriver i teksten, var jeg på dette tidspunkt ikke helt overbevist om, at jeg havde overskud til at dele disse tanker med offentligheden, og jeg valgte jo så også at lade være. Men jeg har det anderledes nu. Jeg fandt noten på min telefon, og det var med et andet og klarere syn at jeg genlæste mine egne ord. Og jeg kunne mærke, at…

40 dage til højskolestart

Der er i skrivende stund ikke mere end 40 dage til min højskolestart. Om 40 dage vil mit nuværende værelse være skiftet ud med et mindre af slagsen, som befinder sig i en hel anden by, et helt andet sted i en helt anden verden. Og dette værelse i denne verden skal jeg dele med et helt andet menneske. Et helt andet menneske, som jeg ikke vil kende før selv samme dag, jeg træder henover dørtærsklen med alt mit habengut og siger “her er jeg”. Om 40 dage tager jeg hul på et helt nyt kapitel, hvorom blot tanken kan få mig til at danse af glæde alt imens jeg er ved at skræmmes fra vid og sans. For 40 dage er ikke lang tid. Det er blot om et lille øjeblik, lige rundt om hjørnet, før vi får set os om….

   

#METOO

Der var manden på Roskilde Festival, der ragede mig på brysterne, da mine veninder og jeg dansede med ham. Der var drengene til gymnasiefesten, der holdt mig fast og slog mig i røven, da jeg ikke længere ville danse med dem. Der var min tidligere chef, der “jokede” med en kunde om at lave body tequila på mig. Der var den voksne fremmede mand, der under en koncert aede mit bare maveskind, som var synligt grundet min korte T-shirt.  Der var…  Hvor mange historier vil du høre? De seneste ugers utallige statusser og opslag med hashtagget #metoo indikerer, at vi er (for) mange, der kan liste eksempler som ovenstående op fra nu af og til juleaften. Eksempler på chikane, der udefra kan virke så ligegyldigt, som små ting, man ikke bør kunne hidse sig op over, men som for personen, det…

En bøn fra en kasseekspedient

“Du er eddermame tung at danse med!” nærmest skreg en kunde af mig, fordi hun skulle vente på, at kunden foran hende havde betalt, førend kassen var ledig, så jeg kunne betjene hende. “Det gider jeg kraftedme ikke vente på!” sagde manden, der ikke havde tålmodighed til at få byttepenge tilbage, og gik vredt. “Så kan I fandme beholde jeres lort” vrissede damen, der ikke ville forstå, at vi ikke blot kunne give hende pengene tilbage for en vare, før vi havde tjekket om denne reelt ikke virkede, som hun påstod, at den ikke gjorde. Hun skulle vente i samlet 5 minutter, men fik alligevel råbt diverse skældsord efter os og gjort klart, at “hold kæft, hvor er det ringe service!” Jeg kunne blive ved med at tilføje lignende eksempler til listen, men det har jeg ikke lyst til, for…

Jeg så hende

At dømme ud fra hendes måde at stå på, et underligt sted, nærmest ude på vejen og med telefonen i hånden, måtte hun vente på nogen, tænkte jeg. Hun var en flot pige, på alder med mig selv, iført sorte skinny jeans og en læderjakke med lynlås og sølvfarvede nitter. Hendes hår var mørkt og glat, hun var ret tjekket at se på, og jeg tænkte, at sådan en læderjakke, kunne jeg da også godt tænke mig. Hun mindede mig om de modebevidste unge piger, jeg ser i indre by derhjemme. Sådan én, der kunne være fashionblogger. Du kender sikkert typen. Måske hun skulle ud og tage billeder til Instagram sammen med en veninde? Eller det kunne være, at de skulle til fest senere? Min dag fortsatte og jeg tænkte ikke længere på pigen. I hvert fald ikke indtil jeg…

Lidt om den dér jobsituation

Dagen i går var på mange måder en betydningsfuld og begivenhedsrig dag. Min morgen startede i Føtex, hvor jeg havde min sidste dag med korte vagter som denne fra 7-12, inden jeg på mandag starter på fuldtid, altså 37 timer om ugen. Jeg tror, at hele min afdeling glæder sig til, at jeg kan være der i flere timer, for det har godt nok været en anelse presset med disse uger, hvor jeg har været både i Føtex og i tøjbutikken. Nu kan jeg forhåbentligt komme sådan helt ind i tingene og nå flere opgaver, når jeg er der fra 8-16 mandag til fredag, så jeg stolt kan bære titlen som parfumepige. At jeg starter fuldtid i Føtex på mandag, betyder samtidig, at mine dage i tøjbutikken HAFF er forbi. Det blev lige præcist til et halvt år i denne…

   

Helt ærligt, Tivoli, hvor var sikkerheden?

Som udgangspunkt forsøger jeg at holde en positiv tone her på domænet, men denne oplevelse, føler jeg et behov for at skrive om – og mere end bare i en vred facebookkommentar. Årsagen til dette indlæg, ligger bag det som skulle have været en sjov og befriende aften i selskab med gode venner, men i stedet for mit vedkommende endte med en kamp om ikke at blive klemt mellem de alt for mange mennesker, Tivoli lukkede ind i parken fredag aften d. 22. september, hvor Nik og Jay skulle lukke og slukke årets mange fredagsrockkoncerter med et brag af en fest. Tivoli havde anbefalet, at man kom i god tid, hvis man ikke ville risikere, at indgangen blev lukket, før man nåede ind. Personligt var jeg overbevist om, at dette ville ske, for som vi i min gruppe blev enige om, så…

Tirsdagstanker

Når man bor sammen med både sin mor, bror, hund og kæreste, er det sjældent, man får lov at være sådan helt alene med sine tanker. Det formåede jeg nu alligevel at være i dag, da jeg havde tidligt fri fra job, og dermed havde nogle timer for mig selv. Tankerne fik frit løb, og for en god ordens skyld, besluttede jeg at skrive nogle af dem ned – for det er nu meget rart at få lidt styr på dem. Så her kommer en række ting, store som små, vigtige som mindre vigtige, mine tirsdagstanker har drejet sig om: Tirsdagstip. Nogle har måske set, at jeg i dag delte et lille tirsdagstip på Instagram og min Facebookside (se det HER). Det var egentligt en spontan idé, og fik blot navnet, fordi jeg er så stor en fan af bogstavrim (henviser…

Du ved, det er “den tid på måneden” når…

De fleste piger og kvinder kender til det. Den vederstyggelige Tante Rød melder sin ankomst og smadrer nærmest hele din uge allerede ved første “Hej!”. Men bortset fra det tydelige og synlige tegn, som dit underliv efterlader dig, så ved du, at det er “den tid på måneden” når… Din første tanke om morgenen er “Øv, jeg bløder”, snarligt efterfulgt af “Fuck dig, Tante Rød!” Du er på arbejde i fire timer, og går hjem og sover tre bagefter. Din tirsdag føles som en mandag. Din onsdag føles som en mandag. Din torsda… ja, hele din fucking uge føles som en mandag! Du ikke magter at tage din T-shirt på igen efter din lur, og derfor spiser frokost udelukkende iført åbne jeans (for selvfølgelig er du oppustet som en skide heliumballon). Du mistænker dig selv for at være blevet ramt af…

Nyt job!

Ja, I må undskylde den knap så kreative og rimelig afslørende overskrift. Jeg håber, den søde pingvin kan kompensere lidt for det. Det er i skrivende stund fredag aften, og dermed ikke tidspunktet min skrivehjerne er allermest opfindsom. Alligevel ville jeg lige tjekke ind og dele denne nyhed med jer. Jeg har nemlig, som de hurtige måske har gættet, fået nyt job. Eller “nyt” job, skal jeg måske skrive, for det er sådan lidt både og. Forklaring følger: De, der har fulgt med i noget tid herinde, vil vide, at jeg siden 9. klasse og indtil marts måned i år var flittig Føtex-pige i butikkens bagerafdeling. Føtex har altså inddirekte finansieret kebab, øl og impulskøb gennem mine gymnasieår, og det var også i selv samme Føtex, V og jeg mødte hinanden og forelskede os i tidernes morgen. [Læs mere om hvordan…