Det sidste farvel

ornella-binni-148189

Døden er noget underligt noget. Selvom det er det mest naturlige, så kan det alligevel være så vanskeligt at forholde sig til, når den kommer tæt på. Man ved, at det er uundgåeligt, at den en dag banker på døren, men alligevel kan man ikke lade vær med at tænke skulle det være lige nu? Kunne du dog ikke have ventet lidt? For vi har så sjældent lyst til at sige farvel. Men af og til er det alligevel nødvendigt, og så samles vi for sammen at gøre det svære. Det dér med at være til begravelse er som regel forbundet med en række blandede følelser. Sorgen ved at skulle sige farvel til én, man holder af. Savnet til den person, man aldrig mere skal se. Uretfærdigheden ved, at det skulle være allerede nu. Og alligevel er der også lettelsen ved at kunne sætte et punktum. Glæden ved at samles med familien. Og troen på, at det hele nok skal blive godt igen, samt at vedkommende er et andet og bedre sted nu.

Jeg har (gudskelov) ikke den store erfaring med begravelser, men i dag blev jeg en erfaring rigere. I dag var jeg med til at sige farvel. Ikke til én af mine nærmeste, men til én som var den nærmeste til nogle af mine kære. Endnu en gang var det kræften, der sendte en engel til himmels, ligesom det var det, dengang jeg selv mistede min farfar for nu mere end 6 år siden. Det er aldrig rigtig til at forstå, når et menneske, man har snakket med, holdt af og holdt om, pludselig er væk og aldrig mere vil komme tilbage.

Derfor er det også så vigtigt, at man husker at gøre disse ting, med dem man har, mens man har dem. I dag var jeg med for at holde af og holde om. At se dem, man har kær, være i sorg, er aldrig rart. Man kan ikke tage sorgen fra dem, og det skal man heller ikke, for den skal de selv have lov til at bære og bearbejde på deres egen måde. Men man kan give dem et kram, for et kram betyder meget. Og man kan sende dem et lille smil og et blik, der siger jeg ved, hvad du føler. Det er helt okay. Jeg står her hos dig nu, og du skal ikke være bange for at vise, hvordan du har det. For der er ingen følelser, som er forkerte lige nu. Og selvom det gør ondt, så vil det blive bedre. Så længe du selv tror på det, så lover jeg dig, at det sker.

Sådan et smil og sådan et blik kan gøre meget. At vise følelser, at have omsorg og udstråle medfølelse er aldrig tegn på svaghed, tværtimod. Det er en styrke. Først når mennesker viser hinanden deres rigtige følelser, er det at tro, håb og kærlighed opstår. Og størst af dem, det er trods alt kærligheden.

    

   

Første år med bloggen er gået – men hvorfor overhovedet være blogger?

pink

Paradoksalt nok var min skrivelyst fuldkommen væk i går; dagen hvor min blog fyldte 1 år. Sådan er det indimellem, når man skriver. Selvom det havde givet rigtig fin mening at lave et indlæg på selve årsdagen, så følte jeg altså bare ikke for det. Derfor er jeg også glad for, at jeg ikke gjorde det. For lige netop det med at mærke efter om hvorvidt, jeg egentligt har noget på hjertet eller ej, det er især hvad, der driver denne blog. Så i stedet får I mine tanker i dag.

Men altså, I går var det som sagt præcis et år siden, jeg tog springet og startede det hersens blog-projekt hos Bloggers Delight. På det tidspunkt vidste jeg dog ikke helt, hvilket projekt jeg egentligt havde forestillet mig det ville blive, og jeg havde ikke den fjerneste idé om, at jeg allerede 7 måneder senere ville få stukket en kontrakt i hånden. For mig var det udelukkende en fritidshobby, og jeg havde egentligt ikke tænkt mig, at det skulle være mere end det.

Men hvilke tanker havde jeg så gjort mig? Hvad forventede jeg egentligt? Og hvorfor valgte jeg overhovedet at blive blogger? Det er nogle af de spørgsmål jeg både er blevet stillet af andre mennesker, men også af mig selv, og derfor vil jeg i dette indlæg forsøge at komme med nogle svar.

Jeg vil starte med at spole tiden tilbage til min barndom, til min folkeskoletid og til dengang jeg første gang fik idéen om at oprette en blog. It goes like this…

Lysten til at skrive har jeg haft siden jeg var spæd. Sådan næsten i hvert fald. Siden jeg lærte at holde på en blyant og kreere ord med den, var jeg bidt. Bidt af bogstaver, ord og sammensætningen af disse samt de muligheder, det gav. Allerede i de helt små klasser skrev jeg noveller, som jeg læste højt for mine klassekammerater. Jeg sørgede for at inddrage hver og én fra klassen, så mine historier blev et kæmpe hit. Jeg drømte i mange år om at blive forfatter. Derudover skrev jeg dagbog fra jeg fyldte 10 år og fik min første dagbog; en fin lyserød Diddl-bog med lås. Åh, hvor kan jeg krumme tæer, når jeg læser mine detaljerede beskrivelser af 10-årige Saras følelser, og samtidig er det overvældende at se, hvor reflekterende jeg var allerede dengang. Netop det med at være reflekterende, vil jeg udpege som én af de væsentligste grunde til, at jeg i dag er blogger. Men det vender vi lige tilbage til…

Først er det værd at nævne, at jeg faktisk har haft en blog før denne. Da jeg gik i 7. klasse, var det på mode at have en blog på blogspot. Den mode hoppede jeg selvfølgelig med på. Jeg skrev indlæg om lidt af hvert med en masse kommaer, der var placeret helt ad helvede til. På trods af dette var der nu alligevel nogle meget gode indlæg imellem. Indlæg med længde, dybde og mening. Efter et års tid fik jeg dog nok af min blog, som aldrig blev til mere end underholdning for familie og venner. Til gengæld var den fyldt med kiksede billeder af 14-årige Sara med togskinner i hele kæften – åh gud! Det blev en anelse pinligt, da jeg flyttede til en anden skole, så jeg slettede alle billeder og indlæg og tænkte ikke mere på at blogge. I hvert fald ikke indtil nogle år senere.

Jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvorfra jeg fik lysten og idéen til at oprette en blog (igen). Måske kom det sig af, at jeg startede i gymnasiet, hvor der ikke længere var noget, der hed novelleskrivning eller kreative opgaver i danskfaget. Alt det sjove blev erstattet med firkantede analyseformer. Åh, mit kreative skrivehjerte græd salte tårer over manglen på personlige og nytænkende opgaver. Man kan bare ikke lege med sproget på samme måde i en analyse, og jeg savnede helt vildt at skrive frit. Af og til skrev jeg mine tanker og følelser ned, mest hvis jeg var ked af det, og det formåede jeg altid at gøre med en vis form for poesi ind over. Det var også i 1.g jeg havde en mindre identitetskrise. Jeg kom i hvert fald ud i nogle situationer, hvor jeg virkelig måtte genoverveje hvem jeg er, og hvordan andre mennesker kan være. Med andre ord var gymnasiet nok lidt af et kulturchok for mig, for at det ikke skal være løgn. Jeg blev kylet fuldstændig ud af kurs nogle gange, og når det skete, så hjalp det mig at skrive. Faktisk var det, og er stadig, decideret terapeutisk for mig at få mine tanker ned på skrift. Og det er så her, at det med de reflekterende tanker atter kommer ind i billedet. For en dag slog det mig, at min evne til at skrive og sætte ord på mine tanker måske også kunne være nyttig for andre mennesker. Måske ville mine ord endda kunne have en positiv effekt hos andre. Det var nok primært dér, jeg fik mine første seriøse tanker om at oprette en blog. For med en blog ville jeg have muligheden for at skabe mit eget univers, hvor jeg kunne dele tekster og tanker i forskellige genrer – uden grænser, regler og specifikke krav. Alt dette tiltalte mig virkelig, men samtidig var jeg også opsat på, at det skulle være rigtigt, hvis jeg valgte at gøre det. Det skulle under ingen omstændigheder være sådan en kikset Facebook-blog, som i en periode var sådan noget, alle skulle have. Nej, det skulle være en ordentlig blog et ordentligt sted. Det skulle være seriøst. Jeg lavede min research og fandt frem til at Danmarks største blognetværk, Bloggers Delight måtte være det rigtige sted. Og så oprettede jeg en blog d. 16. februar 2016.

Siden da har bloggen stort set kun ført gode ting med sig. Blot 7 måneder efter stod jeg med en kontrakt i hånden og var kun en underskrift fra at blive premium-blogger hos Bloggers Delight som en del af  Team LOOKLAB. Det var så vildt, at min lille hyggelige hobby-blog fik den chance.

Nu her blot et år senere, kan jeg allerede se, hvordan jeg har udviklet mig både mht. måden at skrive på, indholdet i mine tekster og alt det visuelle. Jeg er efterhånden ved at finde “min røde tråd” og det, der gør min blog speciel. Samtidig har synet og ikke mindst troen på mig selv også ændret sig. Jeg har bevist for mig selv, at jeg kunne gøre det her. Selvom jeg tvivlede på, om det nu var en god idé, så har jeg ikke i et sekund siden fortrudt, at jeg bød jer velkommen til Life by Sara for et år siden. Og jeg håber af hele mit hjerte, at I har lyst til at følge med på min rejse fremover. For selvom dette stadig blot er en hobbyblog, så ligger jeg en hel masse tid og kræfter i at kreere indlæg med en vis kvalitet. Og så skal det da ikke være nogen hemmelighed, at jeg en dag drømmer om at kunne leve af at skrive. Ikke nødvendigvis på min blog, men jeg kan ikke forestille mig andet, end at jeg kommer til at skabe mig en karriere inden for noget med skrivning. Så denne blog er altså ikke kun resultatet af en hobby, men derimod en kæmpe passion og kærlighed for at skrive, samt en lyst og et håb om, at det måske kan gøre en forskel for nogle mennesker.

Til sidst vil jeg blot sige tak til jer, der har fulgt med siden start. Og tak til jer, der vil følge med fremadrettet. Hvor kliché det end lyder, så er det jer, der giver det hele mening. Selvom det gør en hel masse positivt for mig, at jeg skriver, så varmer det helt enormt at vide, at det også gør noget positivt for jer. Jeg takker, bukker og glæder mig til endnu et år med bloggen – og ikke mindst jer <3

Tusinde kram, Sara

Valentine’s day 2017

image

Så er det godt og vel et helt år siden, jeg skrev ét af mine første blogindlæg. Et indlæg om min og V’s Valentine’s day 2016. I morgen er det nemlig et år siden, jeg oprettede bloggen – vildt! Sidste år skrev jeg om, hvordan V og jeg fejrede Valentine’s day herhjemme, fordi jeg havde haft en lang dag med arbejde. Vi havde dækket op på mit værelse med sushi og stearinlys, hvorefter den stod på filmhygge. (Du kan læse om hele aftenen HER).

I år endte vi faktisk med at gøre nogenlunde det samme. Vi havde sammen købt ind til at lave lækker mad, som vi efterfølgende lavede i fællesskab. V og jeg bor jo ikke sammen (selvom han er her så meget, at det af og til føles sådan, haha), så det med at lave lækker mad og sidde sammen i ro og mag sker ikke så tit.

Selvom vi var ret så idéløse mht. menuen, endte det faktisk med at blive rigtig fint. V lavede en gang bagt aubergine med tomat og mozzarella samt sweet potato fries som tilbehør. Til dessert havde jeg lavede sticks med frugt, chokoladeovertræk og hasselnøddedrys. Derudover eksperimenterede V med at lave strawberry daiquiri for at teste vores nye drinksglas. Det hele smagte ganske fremragende – og så var det endda vegetarisk! Win-win.

Vi sluttede aftenen af med god musik, rødvin og brætspil. Jeg bankede V i en omgang Trivial Pursuit, hvorefter vi lavede sjov med app’en, “Gæt og grimasser”. Alt i alt en ganske hyggelig og afslappende måde at fejre kærligheden på. Og det var bestemt heller ikke helt skidt, at der var et par sticks tilovers, som jeg kunne spise til morgenmad i dag 😉

   

Ugen, der gik #6

image

I løbet af ugen, der gik, har jeg…

Haft temauge på bloggen i anledning af, at folkeskolerne landet over har haft uge sex. Det blev til 5 indlæg i kategorien sex, du alle kan læse HER

Set musical på min skole, da nogle af mine gode venner var med

Spist aftensmad hos min mormor med hele familien onsdag og hos min farmor med min far, bror og V torsdag. SÅ hyggeligt at se begge bedsterne og så endda to dage i træk

Bestilt min første tid til at få tappet blod. Grundet den 60 dages karantæne, man automatisk har, fra man melder sig ind til man kan tappe blod første gang, ligger min tid altså først i april. Men jeg er nu allerede en lille smule spændt på det!

Fået vinterferie! Jeg gik faktisk på ferie allerede torsdag, så det betød lige en forlænget weekend inden den egentlige vinterferie starter. Derfor havde jeg også fin tid til at tænke lidt over mine planer for ferien, som bl.a. bød på køb af puslespil

Hvilket jeg så gjorde fredag. Jeg hev V med ned i en Røde Kors og så brugte jeg ellers 30 kroner på at købe 3 æsker puslespil med samlet 4000 brikker. Som den mega nørd jeg er, var jeg færdig med at samle det første 1.000-briks spil allerede lørdag formiddag. For mig er det helt terapeutisk at sidde dér og pusle med en masse brikker. Jeg glemmer fuldstændig tid og bekymringer, og sidder bare dér og hygger mig i min egen verden. Mega nørdet, but I love it!

Hygget med min familie. Hele tre gange i løbet af ugen har jeg i selskab med min mor, bror og V været på én eller anden form for lille tur. Vi har været på fælles indkøbstur til Meny, på gåtur med Eddie og sidst men ikke mindst på IKEA-tur, som selvfølgelig blev afsluttet med franske hotdogs, kanelsnegle og McDonalds.

Planlagt ferie med V og hans familie. Sidste sommer var vi på Mallorca i en lækker lejlighed, som er ejet af nogle fra familien. Det var en super skøn tur! Derfor tager vi afsted igen i år. Jeg glæder mig allerede, haha

Slappet af og blogget en hel masse. Dvs. jeg har fundet på en masse idéer, som jeg glæder mig til at brygge videre på, hvilket jeg jo heldigvis har masser af tid til i løbet af den næste uge 😉

uge sex : del 5 (pinlige sexhistorier)

uge-sex-sex-er-ikke-porno… men det kan være pinligt!

Uge seks er blevet til uge sex. I denne uge har folkeskoler landet over skiftet den normale undervisning ud med seksualundervisning for at give børnene viden omkring temaet sex og en masse af de dertilhørende emner.  Jeg vil benytte lejligheden til at komme med mine egne tanker og holdninger til emnet fordelt i en række indlæg, som forhåbentligt kan inspirere, informere og influere nogle af jer derude bag skærmene.


[Du kan læse del 1 HER, del 2 HER, del 3 HER og del 4 HER]

I dag skal vi snakke om: sex! 

Ikke om emner relateret til sex, men om decideret sex. Til det har jeg fået en række unge mennesker til at hjælpe mig med at bidrage med deres personlige (og pinlige) sex-oplevelser. Formålet med at dele disse er – udover at få jer til at grine – at understrege det faktum, at sex ikke er = porno. Hvis man forventer, at ens første (eller anden, eller femte, ja sågar tiende) gang bliver som på en pornofilm, bliver man skuffet. Dette kan disse unge mennesker bevidne med deres anonyme historier om sex, der ikke gik heeelt efter planen.


“Min kæreste og jeg havde sex, og var “godt igang” eller hvad man nu siger. Vi havde ikke været sammen super længe, så sex var stadig meget nyt og spændende for mig (han var min første). Jeg beslutter mig for at prøve mig frem med noget “dirty talk”, men får ikke rigtig overvejet hvad det egentlig er jeg siger, før jeg fejlagtigt udbryder “Bare gør det så hårdt du kan mate!”.. Det blev han ikke videre begejstret for, og jeg skal hilse og sige, at det i hvert fald ikke virkede efter hensigten!”


Sidste sommer var jeg alene hjemme hos min daværende kæreste, sammen med hende – hendes mor var på date. Vi havde besluttet os for at lave en hyggelig aften, hvilket (heldigvis) resulterede i sex.
Vi syntes at det er sjovt at variere det, og det indebar også at prøve det nye steder – tilfældigvis endte vi i hendes mors seng. Midt under akten, kunne vi høre døren nedenunder åbne, og ind trådte hendes mor. Vores tøj lå i køkkenet, og vi var begge nøgne inde på moderens værelse.
Det endte med at min daværende kæreste tog dynen om sig, løb ind i køkkenet for at hente vores tøj – hvor hun stødte på sin mor. Hun sagde ikke noget, men gik ind på værelset, hvor vi skyndte os at tage tøj på. Det var en meeeeget akavet aftensmad vi spiste sammen den aften


Jeg var taget med en fyr hjem efter en aften i byen. Han var virkelig flabet, og selvom det var irriterende, så var der noget fascinerende over det. Det viste sig dog, at være alt andet end flabet og kækt da vi nåede soveværelset. For lige pludselig begyndte han nærmest at bryde ud i gråd. Hvad der dernæst skulle komme ud af hans mund, havde jeg ikke regnet med. “Du kan ikke lide mig”, det var ordene der kom ud af hans mund, der for få sekunder siden havde været kæk og flabet. Af hvad? Hvor kom det fra? Hvor blev den kække og flabet fyr af? Det var altså ikke en kærlighedsakt vi skulle have gang i, så hvor fanden kom den sætning fra? Så var den stemning ligesom dræbt. Måske gemte der sig en mere følsom fyr bagved, men det var altså ikke lige det jeg havde regnet med. 
Det endte med, at vi begge vendte ryggen til og faldt i søvn. Branderten skulle soves ud! 

 En af de gange mig og min såkaldte “bolleven” skulle have sex opdagede jeg for første gang de kendte skedeprutter, som nok er noget af det værste en ung pige kan opleve. Vi var godt i gang, da der pludselig kom en halvstor “pruttelyd”. Jeg vidste ikke helt om den skulle ignoreres eller forsvares og sige at det altså ikke kom fra numsen af. Det eneste der skete var at jeg ikke kunne holde sammen og kom med et lille grin, hvilket gjorde det endnu værre, da prutterne kun blev værre af den grund. Hele den sexede og hemmelige idé ved at have en bolleven var for alvor ødelagt, eller i hvert fald ændret lidt. Det hele gik dog fint og vi er kærester den dag i dag hvor prutter ikke gør den store skade


Jeg var engang sammen med en fyr i et særdeles naturrigt område. Det var ikke vildt praktisk og jeg fandt ud af, at en skovbund ikke er særlig rar at gøre det på. Værre blev det dog dagen efter, da jeg opdagede at jeg havde flåter siddende “dernede”. Fy for fanden!


Det var så det sidste sexindlæg for denne gang. I må meget gerne smide en kommentar og fortælle, hvad I synes om denne slags temaindlæg, og om det er noget, jeg skal overveje at gøre igen. 🙂

uge sex : del 4 (om fordomme & forskellighed)

uge-sex-drop-kasserneUge seks er blevet til uge sex. I denne uge har folkeskoler landet over skiftet den normale undervisning ud med seksualundervisning for at give børnene viden omkring temaet sex og en masse af de dertilhørende emner.  Jeg vil benytte lejligheden til at komme med mine egne tanker og holdninger til emnet fordelt i en række indlæg, som forhåbentligt kan inspirere, informere og influere nogle af jer derude bag skærmene.


[Du kan læse del 1 HER, del 2 HER, del 3 HER]

I dag skal vi snakke om: fordomme & forskellighed!

Uge sex er er i folkeskolen nået sin ende, men her på bloggen slutter den først i morgen. Af årsager jeg ikke kender, men i den grad undrer mig over, har min bror på 14 år ikke haft seksualundervisning i denne uge. Det synes jeg faktisk er en skam. Jeg ville gerne have snakket med ham og hørt, hvad han føler, han havde fået ud af ugen, men det kan jeg jo af gode grunde så ikke gøre. Derfor kan jeg kun komme med mit eget bud på, hvad jeg håber lærere og pædagoger har vendt med eleverne i løbet af ugen. Og hvad jeg håber, eleverne landet over har fået ud af det.

Jeg håber først og fremmest, at eleverne nu føler, at de har fået styr på alt det praktiske, hvad angår sex, prævention osv. Der er utrolig mange ting, som er vigtigt at have en viden om, inden man kaster sig ud i det, hvilket om noget gælder sex. Så jeg håber altså, at eleverne føler sig mere oplyste og nu er klogere på området. Derudover håber jeg dog også, at de føler sig mere åbne. Nu ved jeg som sagt ikke hvilke præcise emner, der er blevet vendt i klasserne, udover det der kan udledes af diverse hjemmesider om uge sex. Men jeg håber, at der er blevet snakket mere i det generelle. At der ikke kun er snakket om samleje og beskyttelse, men at der også er snakket om alle de ændringer, der sker med krop og sind, når man rammer puberteten.

For sex handler ikke kun om sex. I hvert fald ikke når man er et ungt menneske, der bliver præsenteret for det første gang. Der handler det i langt højere grad om identitetsdannelse. Det handler om at være nysgerrig, eksperimentere og blive klogere på sig selv og sin krop. Det handler også om at møde andre mennesker på en måde, man ikke har mødt dem før. Idet man når alderen, hvor puberteten indtræffer, bliver kønsforskelle ekstra tydelige, og vores behov for at associere sig med andre, der er ligesom os, vokser i takt med frygten for at være udenfor.

I et konkurrencepræget samfund som Danmark er det min opfattelse, at mange mennesker møder hinanden med fordomme, fordi der netop er kamp om toppen, mens janteloven nok skal sørge for at fortælle dig, at du ikke er noget. Samtidig står curlingforældrene og fortæller deres guldklumper, at de er absolut alting og de bedste. Så er det jo heller ikke helt nemt at finde ud af, hvad vi skal tænke om os selv og om andre mennesker.

Vi mennesker vil så gerne proppe hinanden i kasser og skemaer, for sådan kan vi bedst tolke de situationer, vi oplever at være i. Hvis vi møder et menneske, som vi ikke helt ved, hvor vi skal placere, så bliver vi forvirrede. Jeg øver mig i det hver eneste dag, det dér med at droppe kasserne. Verden er ikke sort/hvid, og hvis man betragter menneskeheden for at være det, går man glip af mange nuancer. Jeg er klar over, at det kan være udfordrende at være åbensindet i et samfund, hvor man møder så mange forskellige slags mennesker. For det er helt sikkert ikke alles sted, man kan sætte sig i. Men jeg er ikke i tvivl om, at det vil klæde helt vildt mange mennesker at øve sig i det samme: at pille fordommene ned og møde hinandens forskellighed. Jeg siger ikke, at du skal kunne forstå, hvorfor mennesker er anderledes end dig, for det er måske ikke altid til at forstå, men jeg vil faktisk gå så langt at sige, at jeg forlanger, du i det mindste prøver at acceptere andres forskellighed.

Samfundet ændrer sig hele tiden, og det ændrer sig hurtigt. For bare et par generationer siden var ting som kønsroller og social klasse langt mere tydelige, end de er nu. Derfor tror jeg, at det er utrolig relevant at tage denne snak om forskellighed med børn, mens de er – ja, børn. Selvom det ikke decideret handler om sex, så tror jeg at skolerne kan gøre en god indsats ved at tage dette emne op, når der skal snakkes seksualundervisning og pubertet. For på disse punkter vil vi heller ikke alle sammen være ens, men med en bedre forståelse for og accept af hinanden, vil det måske være lettere at skille sig ud på bl.a. områder som sex, hvor der desværre er mennesker, der oplever at måtte skjule sin egentlige seksualitet grundet omverdenens modtagelse af situationen. Min drøm og mit håb er altså, at min og kommende generationer vil være mere åbne over for forskellighed, og at der generelt vil blive skruet ned for fordomme.

   

My vacation plans

imageV-I-N-T-E-R-F-E-R-I-E. Den er god nok. Jeg har vinterferie! Selvom vi kun har været i skole i en måneds tid siden juleferien, så er januar altså bare tung at danse med, og det har virkelig været tiltrængt for mit vedkommende med sådan en uge fri til at slappe af, hygge mig og nørkle lidt med nogle kreative idéer. Min uge 7 står hverken på skiferie eller sydens sol (desværre). Men selvom det skam havde været helt ok med en uge ved poolen, så har jeg det faktisk helt fint med, at min ferie so far er rimelig åben for at jeg selv kan planlægge den, som jeg har lyst til. Der er ikke vildt meget plads til at være spontan, når man konstant har lektier, afleveringer og deadlines, så hele 7 (eller faktisk 9) dage, hvor jeg så godt som 100 % selv kan disponere min tid, sætter jeg stor pris på.

Som sagt har jeg endnu ikke planlagt de vilde ting til vinterferien, men jeg har lige nu en blok (ja, én af dem med k) liggende ved siden af mig med nogle idéer på. Indtil videre står der følgende:

-Undersøg detaljer om højskole (til sabbatår)
-Brainstorm over arbejde (til sabbatår)
-Lav træningsprogrammer
-Prøv yoga
-Tag i genbrugsbutikker (find et puslespil – gerne med 1.000 brikker)
-Besøg farmor (medbring T-shirts, der skal laves til tæppe)
-Tilmeld mig som organdonor
-Forbered opslag til skolens SoMe
-Skriv en danskaflevering
-Lav noget lækkert mad, jeg ikke har lavet før
-Find på nye idéer til bloggen

Skal du lave noget specielt i din ferie? Og har du andre idéer til, hvad jeg kunne bruge tiden på? Kommenter gerne – det ville være hyggeligt 🙂

Tusinde kram, Sara

uge sex : del 3 (playliste med sexede toner)

uge-sex-kom-i-stemningUge seks er blevet til uge sex. I denne uge har folkeskoler landet over skiftet den normale undervisning ud med seksualundervisning for at give børnene viden omkring temaet sex og en masse af de dertilhørende emner.  Jeg vil benytte lejligheden til at komme med mine egne tanker og holdninger til emnet fordelt i en række indlæg, som forhåbentligt kan inspirere, informere og influere nogle af jer derude bag skærmene.


[Du kan læse del 1 HER, del 2 HER]

I dag skal vi snakke om lytte til: sexede toner!

De to første indlæg i sex-kategorien blev nogle med en del ord, argumenter og pointer, så i dag tænker jeg, at vi går efter “mindre snak – mere musik”-princippet. Jeg har med hjælp fra en veninde kreeret en playliste, der gerne skulle kunne få dig til at komme ( 😉 ) i den helt rigtige stemning. Nedenstående liste indeholder inspiration til kunstnere i flere forskellige genrer, der kunne være gode til en fræk aften. Perfekt til uge sex. Perfekt til Valentines. Perfekt til opvarmning inden Fifty Shades of Grey-biftur. Enjoy!


Følg med i løbet af ugen, hvor der vil komme andre indlæg i samme kategori. Hvis du vil have mine indlæg i dit newsfeed på facebook, kan du like min facebookside HER 

uge sex : del 2 (om nøgenbilleder)

uge-sex-om-rettigheder

Uge seks er blevet til uge sex. I denne uge har folkeskoler landet over skiftet den normale undervisning ud med seksualundervisning for at give børnene viden omkring temaet sex og en masse af de dertilhørende emner.  Jeg vil benytte lejligheden til at komme med mine egne tanker og holdninger til emnet fordelt i en række indlæg, som forhåbentligt kan inspirere, informere og influere nogle af jer derude bag skærmene.


[Du kan læse del 1 HER]

I dag skal vi snakke om årets tema, som er: rettigheder.

Rettigheder er et vidt begreb, som dækker over en hel masse ting. Af underviserportal.dk kan det da også udledes, at undervisningen vil være forskelligt tilpasset alt efter klassetrin. Om de ældste folkeskoleelevers undervisning skriver de følgende: “I 7.-10. klasse handler undervisningen om det spirende ungdoms- og seksualliv og om emner som prævention, graviditet, sexsygdomme og seksualitet. Derudover tilføjer vi dimensioner om rettigheder på nettet og mere samfundsmæssige perspektiver for eksempel i forbindelse med billeddeling.”

“I forbindelse med billeddeling”. Fedt! DET er et vigtigt emne! Og ikke mindst relevant. Vi lever i et samfund, hvor sociale medier er blevet en fast del af stort set alle menneskers (især unges) hverdag. Det at tage billeder af hinanden, som bliver lagt på Facebook, Instagram eller sendt til hinanden via Snapchat er noget af det mest naturlige unge mennesker kan gøre i dag, og for det meste er det da også ganske uskyldigt. Men. Der er altid et men. Som med alt andet, er der også her en bagside af medaljen, som måske ikke alle tænker lige meget over, når de befinder sig på førnævnte medier.

John Hasle kommer ind på det i artiklen “Børnepsykolog: »Det er ikke synd for dem, når de kommer og er kede af, at deres nøgenbilleder er blevet delt«” (jeg skal nok kommentere på titlen om lidt), hvor han pointerer, at man altså mister rettighederne til de billeder, man poster på sociale medier, og at man altså skal være klar over, at de derfor kan blive misbrugt.

Deraf kommer overskriften, for ifølge John Hasle er det åbenbart ikke synd for dem, der oplever at få delt deres private billeder, “for vi har fortalt, hvilke konsekvenser det kan have.” Jeg ved ikke, hvor enig jeg er i alle elementer af det argument.

[LÆS OGSÅ: Nøgenbilleder & victim-blaming]

Jeg synes det er helt fint, at man snakker om konsekvenserne ved at dele nøgenbilleder og billeder i det hele taget af sig selv. Børn og unge skal lære, at det ikke er risikofrit at dele billeder af sig selv på internettet eller via beskeder – også selvom det er folk, de kender og stoler på. Desværre gælder det sådan med internettet, at du som udgangspunkt skal have langt mere mistro end tiltro til det og dem, du møder. Så ja, jeg er enig i, at vi skal tydeliggøre hvilke konsekvenser der er i, at tage og sende billeder af sig selv, hvor man, som John Hasle siger, ikke har “flyverdragt og tophue på”. MEN (jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen) hvad med de billeder, man IKKE selv har taget? Det er helt fint, at vi lærer unge pige og drenge, at de må vise varerne in real life i stedet for at forevige dem på billeder, som kan sendes videre til de forkerte. I den forbindelse, synes jeg dog, at det er ret så vigtigt at få med, at disse sager med billededeling ikke kun handler om piger, der har taget billeder af dem selv for derefter at se billederne havne i de forkerte hænder.

Det sker altså også for mennesker, som ikke selv har taget nogle billeder, og som ikke selv har givet samtykke til at få taget nogle billeder, men som alligevel oplever at blive delt på et nøgenbillede. Derfor håber jeg inderligt, at folkeskolerne sørger for at vinkle emnet på en måde, så det ikke får den evige diskurs om, at “I piger skal lade vær med at tage billeder af jer selv”, men at der i stedet bliver fokuseret på, at hverken piger eller drenge skal dele krænkende billeder af nogen som helst! Hvis personen på billedet, hvad end det er dig selv eller en helt anden, ikke ønsker billedet delt med hele omverdenen, så er det bare om at holde nallerne langt væk, med mindre de er på vej til at trykke på slet-knappen.

Jeg håber, at denne uge kan lære børnene, at der er risikoer og konsekvenser forbundet med al deling af billeder, men at det især er deling af nøgenbilleder, som har ført til grueligt ubehagelige sager i dagens teknologiske samfund. Jeg håber, at børnene lærer, at det er forbudt at dele sådanne billeder af andre mennesker, og at det kan medføre både bøde- og sågar fængselstraf. Men vigtigst af alt håber jeg, at de lærer, hvordan dette kan medføre livslange traumer for personen, det går ud over. Hvordan det kan ødelægge et andet menneskes lyst til at gå i skole, til at snakke med andre og – i aller værste tilfælde – til at leve. I bund og grund handler det jo dybest set om at have respekt for sig selv og andre mennesker. Selvom en enkel temauge formentligt ikke er nok til at lære alle Danmarks børn og unge om respekt, så håber jeg alligevel, at det kan være en start. Og forhåbentligt en start på noget vedvarende.


Følg med i løbet af ugen, hvor der vil komme andre indlæg i samme kategori. Hvis du vil have mine indlæg i dit newsfeed på facebook, kan du like min facebookside HER 

 

 

   

uge sex : del 1 (tag nu den snak!)

uge-sex-foraeldrenes-rolleUge seks er blevet til uge sex. I denne uge har folkeskoler landet over skiftet den normale undervisning ud med seksualundervisning for at give børnene viden omkring temaet sex og en masse af de dertilhørende emner.  Jeg vil benytte lejligheden til at komme med mine egne tanker og holdninger til emnet fordelt i en række indlæg, som forhåbentligt kan inspirere, informere og influere nogle af jer derude bag skærmene.


I dag skal vi snakke om: forældrenes rolle i uge sex.

Jeg husker selv forventningerne til lige præcis denne uge, da jeg for seks år siden gik i 6. klasse og for første gang skulle opleve, at kalenderårets uge 6 blev lavet om til uge sex. Spændende! Jeg husker, hvordan vi skulle snakke om følelser og grænser, og erklære os enige eller uenige i udsagn. Jeg husker lærernes røde kinder, når vi elever stillede anonyme spørgsmål, som de ikke vidste, hvordan de skulle besvare. Spørgsmål som “hvordan boller blåhvaler?” eller “hvordan laver man en stående 69’er?” (førstnævnte sikkert stillet af en dreng, der prøvede at være sjov) (sidstnævnte sikkert stillet af en dreng, der engang havde hørt udtrykket, men ikke anede hvad det var) Jeg fnisede i hvert fald, da spørgsmålet blev stillet, og sang da også højt og lystigt med på Sing Star, når lyden af Hella Joof’s stemme fremførte ordene “en 69’er på madrassen” – uden at jeg havde den fjerneste idé om, hvad der egentligt blev sunget om.

Og det er jo netop derfor, at uge sex er så vigtigt. Ikke nødvendigvis fordi børn på 12-13 år skal lære om sexstillinger – hver ting til sin tid – men fordi det er vigtigt, at børn lærer, at sex er noget, som eksisterer, og at det er hamrende vigtigt at have viden om, hvad der er rigtigt og forkert i forbindelse med sex. Desværre er jeg ret sikker på, at det bestemt ikke er alle forældre, der er lige villige til at hive netop dette emne frem ved middagsbordet og belære deres små pus om denne verden af lyst, sex og seksualitet, som de alle vil opleve og blive en del af i et eller andet omfang en dag. Måske er forældrene en dag modige nok til at forklare om blomsten og bien, og det er jo helt fint, det er jo en start. Men hvad med resten? Hvad med at snakke om liderlighed, onani, kropsvæskerne forbundet med disse ting og alt det andet, der egentligt finder sted, før børnene bliver unge og modne nok til at udføre selve the act?

Jeg forstår udfordringen i at tale med sine børn om disse ting, da det er så godt som umuligt at undgå at én eller flere parter får røde kinder. Jeg forstår at sex, selvom vi lever i 2017, på mange måder stadig er et tabu. Som barn – eller nærmere nu som ung-på-vej-til-at-være-voksen – kan jeg da godt, set i bakspejlet, have ønsket, at der var ting mine forældre havde snakket mere med mig om, selvom jeg dengang nok hellere ville dø end at skulle dele tanker om dette emne med mine forældre. Sådan husker jeg i hvert fald, at det var, hvis de forsøgte at stille nysgerrige spørgsmål.

Men måske behøver det heller ikke at være en decideret samtale, hvor man sidder over for hinanden med alvorlige miner. Måske er det nok, hvis man som forældre bare lige sørger for at få sagt et par ord a la “lille skat, mor og far vil bare lige sige, at hvis du en dag oplever, at det er dejligt når du rør lidt ved dig selv forskellige steder på kroppen, så er det altså helt naturligt. Eller hvis du pludselig synes det er spændende, hvad der gemmer sig i drengenes bukser eller under pigernes bluser, så er det også helt okay. Du skal ikke skamme dig.”

Det er ikke fordi, at dine børn ikke vil opleve disse ting, fordi du ikke fortæller dem om det. Trust me, sådan fungerer det ikke. Jovist, nogle oplever det før end andre, men derfor gør det skam ikke spor som forælder at være på forkant og lige indføre et par ord eller tre om emnet. De skal nok gemme det i baghovedet, de små. Og så kan de tage disse ord frem, når de en dag oplever nogle af de omtalte følelser/lyster og tænke “jeg skal ikke skamme mig, det er helt okay det her”.

Jeg kan huske, at jeg engang var hos en kammerat, hvor lillebroren, der vist har været en 10-11 år, pludselig udbrød, at han “slappede meget bedre af, når han rørte ved sine klunker”. Så var der ligesom åbnet for en mulig samtale om onani. Og den samtale fandt sted…
Min pointe er: forældre, grib bolden og husk at være imødekommende over for dit barns eventuelle spørgsmål. Og kom dem gerne i forkøbet, som jeg nævnte tidligere. Det behøver ikke gøres til noget mærkeligt og pinligt, men lige at pointere, at man altså ikke bliver blind, hvis man sover med hænderne under dynen, kan ikke skade nogen 😉

Jeg håber, at denne uge kan være med til at åbne op for nogle gode snakke derhjemme mellem børn og forældre. Jeg håber, at undervisningen i skolen og eventuelle snakke i hjemmene kan informere børnene om, at det er helt okay at være nysgerrig på sig selv og på andre, og at lysten til gøre ting, man ikke før har prøvet, er helt naturlig, og at der intet er at skamme sig over. Mest af alt håber jeg, at en masse skolebørn vil føle, at det er okay at snakke højt om sex, og at der ikke er nogle spørgsmål, som er forkerte. Alle de ting, der pludselig sker med kroppen, kan virke enormt overvældende, men de er nu engang ganske, ja – naturlige.

Og til slut her et bonustip til dig, der er forælder til et barn/en ung eller til dig, der selv er barn/ung: Der findes en række fine hjemmesider, som kan hjælpe børn og unge med at få styr på det dér, der kan være lidt svært at tale om. For eksempel har Vi Unge en side med sex på deres hjemmeside (find den HER) og ellers er sexlinjen.dk også et glimrende sted at få svar på spørgsmål og blive klogere på emnet (find den HER)


Følg med i løbet af ugen, hvor der vil komme andre indlæg i samme kategori. Hvis du vil have mine indlæg i dit newsfeed på facebook, kan du like min facebookside HER 

Ugen der gik #5

image

I løbet af ugen, der gik, har jeg…

Fået en del nye besøg her på bloggen, efter jeg skrev om min danseoplevelse med de to professionelle dansere, Morten Kjeldgaard og Michael Olesen, hvilket jo er vildt hyggeligt. Tak for jer nye besøgende – hvis I kigger med i det her indlæg også.

Blevet præsenteret LOOKLAB’s sociale medier og i den forbindelse skrevet et indlæg med facts om hende dér Sara. Læs det, hvis du ønsker at blive lidt klogere på mig.

For første gang i noget, der minder om 100 år, været hjemme hos min gode veninde, Nina. Jeg har før nævnt Nina her på bloggen i forbindelse med vores årlige Københavntradition [Læs om vores sommertur] [ Læs om vores efterårstur] Udover at være en gammel og god veninde, så er Nina nu også min trofaste makker i biologi. Derfor smuttede vi hjem til hende for at lave en aflevering sammen. Hendes forældre var ganske glade for at se mig, da det jo som sagt var en hel del tid (år) siden. Jeg var også glad for at se dem – og Ninas nye hund, Peanut var ret så sød.

Tippet om en bog, der ændrede mit liv. Jeg fik bogen i en periode, hvor jeg havde det rigtig svært og den hjalp mig helt afsindig meget. Hvis du er følsom, sensitiv og af og til føler dig lidt skæv i forhold til dem omkring dig, så vil bogen muligvis også være noget for dig.

Trænet med en god ven… i hans brors kælder. Det lyder mere skummelt, end det var. Bare rolig. Faktisk var det ganske hyggeligt. Vi havde lavet vores egen workout playliste til lejligheden, som bestemt kan godkendes.

Fået lavet mit eget træningsprogram med hjælp fra en ret så dygtig mand ved navn Tom, som udover at være rigtig flink, da også lige har slået verdensrekorden i at ligge planke… to gange endda. Programmet indeholder styrkeøvelser til hele kroppen samt nogle balanceøvelser, for det er uden tvivl dér jeg er svagest. Jeg prøvede programmet af for første gang i torsdags og det gik rigtig fint. Min plan er at tilføje nogle flere øvelser og måske dele det lidt op, så der er forskellige træninger at vælge imellem.

Tilmeldt mig som bloddonor! Jeg har skrevet om det før, og nu tog jeg altså skridtet og tilmeldte mig. Nu skal jeg bare lige vente på, at mine 60 dages karantæne er overstået og så er jeg good-to-go. Jeg er spændt (og lidt stolt)!

Startet fredagen ud med dette indlæg om det bedste jeg ved.

Arbejdet både lørdag og søndag morgen. Jeg arbejder i Føtex-bageren, så det betyder altså, at morgenalarmen ringer kl. 05.40 (føj!)

Spist frokost og søndagshygget med 5 søde LOOKLAB-piger. Vi smuttede op til Illum Rooftop og fik lækkerier i form af spaghetti, pizza og andet godt hos Rossomopodoro.

Fejret V’s far der mandag fylder 50 år. Vi fejrede det søndag aften med ualmindeligt lækkert mad hos Restaurant FIAT inde ved Nyhavn. Menuen bød bl.a. på risotto, ravioli med græskar, grillet tunbøf og lækker brownie til dessert. Jeg var SÅ mæt, da vi vendte snuden hjem, og jeg faldt da også i søvn i bilen.

Glædet mig til på torsdag, hvor jeg får vinterferie! Selvom ugen på mange måder har været god, så har den også været hård og budt på en del afleveringer, så det bliver skønt med en uge, hvor jeg kan få ro på og ikke mindst fokusere på at lave præcis hvad jeg har lyst til (skrive blogindlæg)

 

 

 

 

Det bedste jeg ved #1

lif-2xguzem-miro-dozo

… at mærke V lægge sine arme omkring mig, når vi skal sove

… når jeg rammer stationen lige præcis ½ minut inden toget kører #timing

… pandekager med nutella

… at grine så meget, det gør ondt i maven

… nybarberede ben og renvasket sengetøj

… at købe/lave kreative gaver til andre mennesker

… den friske luft om efteråret

… et laaangt varmt bad, hvor man kan få clearet tankerne

… at få andre til at grine

… kolde øl på en varm sommerdag

… at danse til høj og festlig musik

… spontane dage, der ender med at blive uforglemmelige minder

… at spare penge ved et godt køb

… chokoladekage med et stort glas iskold mælk ved siden af

… dybe interessante samtaler med spændende mennesker

… at lade mine tanker blive til ord på skrift

… når BH’en kan smides efter en lang dag