Teenfilosofi #5 - Kan man dø af jalousi?

AUTUMN BUCKET LIST 2016

4

Inden sommerferien lavede jeg denne liste med en masse idéer til sjove sommeraktiviteter. Planen var, at jeg selv skulle nå en masse af dem, men jeg må indrømme, at det ikke blev til særligt meget. Det er nok primært det manglende sommervejr, der har været skyld i det. Nu har jeg da i hvert fald muligheden for at gøre revanche med denne autumn bucket list, der er spækket med hyggelige efterårsaktiviteter. Jeg er personligt heeelt vild med efterår. Der er bare noget magisk over farverne og stemningen og det hele, åhh… jeg er virkelig forelsket i denne årstid. Her kommer 20 bud på hyggelige og sjove ting, du kan kaste dig ud i dette efterår. God fornøjelse!

  1. Æblerov (min veninde og jeg har en årlig tradition, der består af en lang gåtur, hvor vi er på jagt efter efterårets modne æbler – det er så hyggeligt!)
  2. Gå en tur i skoven (efteråret er bare den smukkeste årstid. Hiv din hund, kæreste, bror eller veninde med en tur i skoven og nyd de mange smukke farver og nuancer, årstiden byder på)
  3. Halloween (du behøver ikke nødvendigvis at klæde dig ud og gå fra dør til dør, men snyd ikke dig selv for en lille smule Halloween-stemning sidst i oktober. Du kan jo evt. følge punkt nr. 16 og tage til Halloween i Tivoli)
  4. Udhul et græskar (se evt. denne video for at få inspiration til sjove ansigter!)
  5. Køb en ny sweater (det kan evt. være én af disse 16 lækre sager fra ASOS jeg har delt i dette indlæg)
  6. Zoologisk have (der er altså virkelig hyggeligt i zoologisk have. Jeg vil prøve at lokke familien med i år)
  7. The og kage (kombinér evt. denne med næste punkt)
  8. Besøg din bedstemor (hvis der er noget, der kan gøre en bedstemor glad, så er det besøg af børnebørnene. Kig forbi og gør din bedstemor – og/eller bedstefar- glad)
  9. Filmaften (nu hvor det bliver så hurtigt mørkt, er det bare ekstra dejligt at putte sig til en god film eller to)
  10. Comedy Zoo (sidste år gav jeg V billetter til Comedy Zoo i fødselsdagsgave og det var virkelig en sjov aften! Det kan klart anbefales)
  11. Se SKAM SÆSON 3 (den udkommer vist på et tidspunkt i oktober #EXCITED – har du stadig ikke set sæson 1 & 2, kan du finde link til dem i dette indlæg)
  12. Bag boller (jeg har delt to lækre opskrifter i dette indlæg)
  13. Læs en god bog (jeg har anmeldt 5 romaner, der måske kunne være noget for dig, i dette indlæg)
  14. Lav en efterårs-playliste (hvad er bedre end den helt perfekte playliste, du kan sætte på, når regnen drypper mod dit vindue og du putter med et tæppe indenfor?)
  15. Udfold dig kreativt (find din kreative side frem og hyg dig med at nørkle med ét eller andet.  Det fx kunne være kastaniedyr)
  16. Tag i Tivoli (der er så (u)hyggeligt i Tivoli, når de har pyntet op til Halloween – det er helt klart et besøg værd)
  17. Pyjamas-party (der er ikke noget bedre end at samle yndlings veninderne til en gang pyjamashygge med slik og netflix)
  18. Tag på picnic (på med halstørklæde og vanter og pak en kurv med termo-the og sandwiches)
  19. Brug tid med familien (husk nu at bruge tid med din familie. Om du bor hjemme eller ej, så nyd at de er der. Pas på dem)
  20. Nyd livet (det vigtigste punkt på denne liste og bestemt noget du skal gøre hver eneste dag ligegyldigt hvilken årstid, der står på kalenderen 😉 )

    Jeg håber, at du kan bruge idéerne. Har du selv sjove eller hyggelige traditioner/idéer, så del dem gerne i kommentaren!Udklip

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Teenfilosofi #5 - Kan man dø af jalousi?