Tirsdagstanker

tita

Når man bor sammen med både sin mor, bror, hund og kæreste, er det sjældent, man får lov at være sådan helt alene med sine tanker. Det formåede jeg nu alligevel at være i dag, da jeg havde tidligt fri fra job, og dermed havde nogle timer for mig selv. Tankerne fik frit løb, og for en god ordens skyld, besluttede jeg at skrive nogle af dem ned – for det er nu meget rart at få lidt styr på dem.

Så her kommer en række ting, store som små, vigtige som mindre vigtige, mine tirsdagstanker har drejet sig om:

Tirsdagstip. Nogle har måske set, at jeg i dag delte et lille tirsdagstip på Instagram og min Facebookside (se det HER). Det var egentligt en spontan idé, og fik blot navnet, fordi jeg er så stor en fan af bogstavrim (henviser høfligt til hovedtitlen her), som også tydeligt ses i mit digt “Storbyen“. Efterfølgende har jeg dog tænkt, at det måske kunne være meget sjovt at gøre til “en ting”, det med tirsdagstip. Forstået på den måde, at jeg hver tirsdag kommer med et lille tip, en idé eller et råd, som kan gives videre og bruges af dem, der har lyst. Personligt synes jeg, at det lyder som en alletiders idé! Så kan I læsere/følgere jo evt. også byde ind med tips og tricks, jeg kan sende videre til folket.

Højskole. Mine tanker kredser dagligt om det her med, at jeg skal på højskole om lidt over 100 dage. Jeg følger trofast med på Grundtvigs Instagram og glæder mig stadig helt enormt til, at det bliver mig, som skal opleve alle de ting, man kan se på deres billeder. Derudover ser det rigtig positivt ud mht. økonomien, efter jeg har fået job i Føtex, og jeg begynder at kunne slappe mere af ved tanken om de mange tusinde kroner, jeg gerne skulle have stående på opsparingen til januar.

Min kæreste. Ham har jeg været sammen med i snart 2 ½ år, og selvom det ikke har været lige let altid (for det er parforhold bare ikke), så er jeg glad. Uanset hvor PMS-ramt og irriterende, jeg kan være, så er han ved min side, og jeg føler, at det, vi har, er blevet så godt og stærkt, hvilket giver mig en fantastisk tryghed og glæde i min hverdag. Og lige præcis alt det her kommer der snart et indlæg om, som jeg har fiflet med i noget tid. Selvom det ikke er sommer længere, så føler jeg mig i det store hele stadig en anelse sommerlykkelig.

Spanien. Om præcis en måned tager jeg et smut til Malaga med min mor og bror for at besøge min morfar og hans kæreste, som hvert år er dernede i længere perioder henover efteråret og vinteren. Desværre må jeg efterlade min bedre halvdel herhjemme, da eksaminer på hans studie gør ham forhindret i at tage med. Alligevel skal det ikke være en hemmelighed, at jeg glæder mig!

Motion. Ja, jeg er begyndt at løbe igen. Igen, igen, igen. Og det er vitterlig kun “begyndt”, mere kan jeg ikke tillade mig at kalde det. Jeg havde min første tur i søndags, og var afsted igen i dag. Det slog mig forleden, at jeg stort set ikke har dyrket motion, siden jeg blev student, hvilket allerede er 3 (!!) måneder siden! Og tager man et kig på mine 10 bedste studenterøjeblikke, skal man ikke være en ørn for at se, at de fleste handler om fest og alkohol. Selvom resten af min sommer ikke decideret bød på druk i den festrelaterede forstand, blev der indtaget en del alkohol på diverse ferier. Generelt har min sommer stået på alkohol, slik og fed, lækker mad i lange baner. Og det har været skønt! Men nu kan jeg simpelthen ikke passe mine bukser længere, og dét skal der gøres noget ved. Ergo er jeg begyndt på denne mission fra-kageform-til-god-form, som forhåbentligt kan hjælpe på det med bukserne. Og energien! Desuden har jeg et mål om at være i bedre form, når jeg starter på højskole, så det er om at klø på her i løbet af efteråret.

Efterår. I dag slog det mig, at jeg faktisk glæder mig til, at det bliver sådan rigtig efterår. Dér hvor bladene så småt begynder at falde af træerne og pryder naturen med de smukkeste farver. Dér hvor man kan gå med store trøjer og halstørklæder, og putte med hjemmestrikkede sokker og varm kakao. Dér hvor det er helt ok at ligge i sin seng og stene Gossip Girl (min personlige efterårs guilty pleasure). Dér hvor luften er lidt friskere, og man får røde kinder. Åh ja, efterår er en smuk årstid!

Alt det andet. Og så er der tankerne om alt det andet. Om hvor vildt det er, at jeg har været storesøster til den dejligste bror i hele 15 år nu! Om hvor meget jeg glæder mig til at skulle gense de to poplegender, Nik og Jay på fredag i Tivoli. Om hvor rart det faktisk er at have fået en normal hverdag, hvor jeg skal tidligt op igen. Om hvordan jeg er blevet glad for at skrive dagbog igen – hvilket vist kun er godt for min håndskrift. Ja, tanker om en hel masse og alt det andet, de kan blive ved længe.

 


Læs også mit seneste indlæg: Du ved, det er “den tid på måneden” når…

Saras tankestrømme #3

tanke-3

[Læs også: Saras tankestrømme #1 og Saras tankestrømme #2]

Ferietid betyder alenetid, kedsomhed og tænketid. Misforstå mig ikke, jeg nyder faktisk at kede mig. Jeg synes, det er fantastisk skønt at have fri, og at jeg rent faktisk kan kede mig – med god samvittighed. Det lyder banalt, men sagen er den, at kedsomhed ganske enkelt ikke en del af at gå i gymnasiet. Du har aldrig tid til at sidde og gennemkede dig, for der er altid nogle lektier, du burde læse eller en opgave, du burde skrive. Derfor nyder jeg den her tilstand til fulde. Som sagt fører kedsomhed til tænketid, og hvad denne tænktetid har budt på, kunne jo passende blive til et tankestrømme-indlæg … tænkte jeg (haha).

Min ferie-tænke-tid har altså budt på tanker om:

  • Højskolen. Selvom der er hele fem måneder til, tænker jeg stadig på højskolen dagligt. På hvor meget jeg glæder mig, hvor spændende det bliver, og var hamrende nervepirrende det allerede er at tænke på, at jeg i næsten et halvt år flytter hjemmefra for at bo med et (på nuværende tidspunkt) vildt fremmed menneske. Især det med at skulle bo med en roomie, fylder rigtig meget, og leder allerede nu til småbekymringer. Jeg har dog selv taget valget om at dele værelse med én, så jeg er rimelig fortrøstningsfuld, og har besluttet, at jeg må tage det som en udfordring!

 

  • Mit hår, der forleden fik mig til at stille mig selv spørgsmålet “HVORFOR?” da jeg skulle forsøge at køre en børste igennem det, efter ikke at have redt det overhovedet i løbet af ferien til Mallorca. Med et kæmpe tykt garn som mit, er det ikke den klogeste beslutning at lade det leve sit eget liv i mere end syv dage, og prisen betalte jeg da også nu her. Av.  

 

  • Min tid. Mere præcist hvordan jeg prioriterer denne. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har kunne slappe af på den måde, som jeg er i stand til nu. Jeg føler en ro og balance i min krop, som jeg har manglet og ledt efter i årevis. Det er vidunderligt. Og netop derfor har jeg besluttet, at jeg vil nyde denne tilstand ved at være så meget i nuet, som jeg overhovedet har mulighed for. Dette har medført, at jeg har slettet både Facebook- og Messenger-app fra min telefon – jeg vil simpelthen ikke lade mig forstyrre af disse længere.

 

  • At ALLE unge piger burde tage at lytte til “Fries Before Guys”-podcasten lavet af Nanna og Josephine. Det er det hyggeligste, sjoveste, klogeste og bare bedste, jeg længe har brugt min tid på. Det er også lige præcis denne podcast, der har inspireret mig til at fjerne Facebook fra min telefon. Jeg har brugt adskillige timer på at koble fra, at grine, at slappe af og reflektere over forskellige ting, mens jeg har lyttet til “Fries Before Guys”, der er en samtalepodcast mellem to veninder, hvor emnerne kan være alt fra orgasmer, onani og venskaber til tungere emner som døden og angst. Big time anbefaling herfra!

 

  • Hvordan jeg har skabt et nærmest afhængighedsforhold til den lokale Røde Kors Genbrug. Det var lige før, jeg fik abstinenser af at være væk fra butikken i en uge, og den var da også det første, jeg besøgte, da jeg stod op mandag morgen. Jeg har lyst til at fylde mit værelse med hyggelige ting og sager, jeg finder i butikken, og jeg får simpelthen bare ikke den samme glædesfølelse, når jeg køber tøj fra nyt, som jeg gør ved at købe det brugt. Jeg ved ikke, om det er ved at tage overhånd, det her, haha. #GoGenbrug!

 

  • Hvor meget jeg faktisk har rejst (i forhold til hvad der er normen for mig) i 2017. Jeg har ikke rejst særligt meget i min barndom, og for blot få år siden, kunne det tælles på én hånd, hvor mange gange jeg havde prøvet at flyve. Derfor er det også ret vildt for mig, at jeg blot i løbet af 2017 har været en uge i både Budapest, Berlin og på Mallorca, mens jeg endnu har en weekendtur til London samt en lille uge i Malaga i vente, inden året er omme. Taget i betragtning af, at jeg i januarmåned faktisk ikke regnede med, at skulle ud at rejse i år, er det da meget godt klaret. Ydermere venter der mig også mellem 2-3 rejser med højskolen i 2018.

 

  • Min krop, og hvordan jeg på trods af, at mine lår aldrig har været større, og at jeg har fået en lille mave, føler mig utroligt godt tilfreds med den. At jeg samtidig nu har fået mig en smule farve efter en uge sydpå, hjælper da bestemt også på den dér tilfredshed. Men egentligt tror jeg bare, at jeg har lært, at der ikke er nogen grund til at brokke sig over sin krop. Den er fantastisk med alt det, den kan og gør for at hjælpe én, og der er ikke grund til at gøre andet end at elske den.

 

  • Hvor meget jeg griner for tiden. Dette handler nok også om, at jeg har fået den førnævnte ro og balance i min krop, så jeg dermed producerer mere positiv energi. I hvert fald griner jeg ekstra meget for tiden, især når jeg er sammen med V. Jeg tror, at vores ferie sammen har gjort noget rigtig godt for vores forhold. Vi virker begge til at være blevet endnu gladere for hinanden, og jeg føler nærmest, at jeg er helt nyforelsket igen. Derfor glæder jeg mig bestemt også til at vi skal have endnu flere hyggelige dage sammen, når vi i aften drager i sommerhus med min familie. Jeg glæder mig allerede til gåture i naturen, brætspil, the og hygge.

 

  • At jeg vist generelt bare er rigtig glad for tiden 🙂

[Læs også mit tidligere indlæg: Kærester i et andet land]

Saras tankestrømme #2

tanke2På denne dovne søndag er jeg pludselig ramt af tanker om stort og småt, hvilket kan mærkes som et potentielt tankestrømsindlæg, der forsøger at mase sig frem til tasterne. Jeg vil derfor opfylde mit indres ønske, og fortælle jer, hvad der strømmer rundt derinde i mit lille hoved.

LÆS OGSÅ: Saras tankestrømme #1

Jeg tænker på, at…

… der allerede er gået over en uge af 2017, og at jeg i mellemtiden ikke har blogget siden min fødselsdag i mandags. Årsagen er primært, at dagene er gået med at fejre fødselsdag, blive skoleklar og planlægge endnu en fødselsdag. I går holdt jeg nemlig en mindre fest for en gruppe venner og veninder.

… netop denne fest var en rigtig skøn aften. Faktisk over al forventning. Jeg havde glædet mig meget, for jeg er jo typen, der generelt glæder mig meget til de ting, jeg skal. Desværre blev jeg, kort inden gæsterne skulle komme, ramt af nedtrykthed grundet et par last minute afbud, som jo aldrig er særlig sjove. Dette glemte jeg dog alt om, da gæsterne kom, for folk var simpelthen så søde og jeg hyggede mig helt vildt. Jeg havde inviteret til aftensmad, og grundet det lidt blandede selskab, havde jeg arrangeret en lille ice-breaker/selskabsleg, vi kunne lave ved bordet. Hver gæst havde under deres tallerken en seddel, hvorpå der stod “Hvor kender du Sara fra?” efterfulgt af et individuelt spørgsmål som fx “Hvad er det sjoveste minde, du har med Sara?” eller “Hvad er det pinligste, du har set Sara gøre?”. Legen fandt jeg på et par timer inden festen, så jeg var spændt på, om det ville fungere. Jeg fandt frem til, at jeg har de sødeste venner i verden! Hold nu op, hvor kom der bare nogle søde og sjove historier på bordet, som virkelig varmer. Af hjertet tak – hvis I skulle kigge med herinde. I gjorde min 19-års fødselsdag helt perfekt!

… at jeg generelt er virkelig taknemlig. Jeg bliver simpelthen så glad og rørt af både små og store ting. Som fx da jeg i dag fik overrakt et hjemmelavet smykkeskrin af min far, hvori der lå et armbånd i sølv, som min farmor fik i 18-års fødselsdagsgave, og da han fortalte, at ham og farmor havde stået og kigget på nogle af min afdøde farfars ting for at finde noget, som jeg kunne få til minde om ham.

… at det allerede går glimrende med (nogle af) mine nytårsforsæt. So far har jeg sørget for at række hånden op mindst én gang i samtlige af de (ret så få) moduler, vi har haft siden skolestart i torsdags. Jovist, det er små skridt, men små skridt tæller også 😉 Derudover har jeg allerede læst en bog. Jeg gav i julegave min mor Hella Joofs nye “Papmachéreglen”, som jeg nu altså har læst, før hun har, haha. Den er rigtig rigtig fin og faktisk en bog, som jeg tror, de fleste ville have godt af at læse. Der er bestemt stof til eftertanke, og jeg er allerede begyndt at tænke og fokusere anderledes og mere positivt, efter at have læst den.

… at jeg bliver så glad, når folk kommenterer her på bloggen eller sender mig søde beskeder. Om jeg kender dem eller ej, så er det virkelig skønt at vide, at disse ord, der strømmer fra mit hoved og ind i cyberspace, bliver læst, tænkt over og brugt konstruktivt af andre mennesker. Tak for det, og tak for jer! Alt er love <3

Søndagskrammere sendes ud til hele banden derude – pas på og elsk hinanden!

Sara

 

Saras tankestrømme #1

tanke

De fleste af jer ved sikkert, at jeg er i gang med mit 3. år på STX. Dermed er der sikkert også mange af jer, der har kendskab til den opgave, kaldet SRP, man skal skrive på lige netop dette tidspunkt i 3.g. Til de af jer, det ikke ringer en klokke for, kan jeg hurtigt forklare, at SRP står for “studieretningsprojekt” og er en længere skriftlig aflevering, man får 14 dage til at skrive. Man vælger selv emne og fag (ud fra de regler, der gælder netop det år) og så skal man ellers kreere en opgave på en 15-20 sider. Det er en eksamensopgave og samtidig den største skriftlige aflevering, man bliver udsat for i gymnasiet. Derfor fylder den logisk nok en del hos mange 3.g’ere landet over – inklusiv mig selv.

Jeg klager nu bestemt ikke over at kunne få lov til at skrive aflevering herhjemme med julemusik i baggrunden og mulighed for at lave alle de kopper the, jeg har lyst til. Alligevel er det som om, at de hjemlige rammer byder op til overspringshandlinger en masse. “Det bliver nok lettere at skrive, hvis jeg lige rydder op på værelset først”, “ser det ikke bedre ud med lampen herovre?”, “Der var min notesbog!”, “uh, her er fodkoldt. Jeg finder lige nogle sokker” *mave rumler* “måske burde jeg spise frokost først”.

Yes, som I kan se, er der en masse tanker, der hele tiden fjerner mit fokus fra opgaven. Jeg tænkte derfor, at det måske ville hjælpe, hvis jeg skrev mine tanker ned! På den måde kunne de 1) komme ud af mit hoved, og 2) blive brugt konstruktivt! Derfor serverer jeg her en gang Saras tankestrømme part 1. 

 

Jeg tænker på, at…

…København er en fantastisk by. Jeg tror faktisk, jeg er en smule forelsket i den. Min drøm er at flytte derind efter gymnasiet (så hey, julemand, du må gerne lige smide  en bunke guldmønter under træet, tak)

…alting helt sikkert også ville blive skønnere og nemmere, hvis jeg bare boede i København.

…yeah right. Jeg tager den sidste sætning i mig. Jeg kom i tanke om, at jeg hverken kan vaske tøj eller lave mad. Og jeg er endnu ikke klar til at leve af nudler eller se mine yndlings sweatere dø i vask.

…jeg jo kan starte med bare at ønske mig denne plakat af København. Hvis jeg ikke kan komme til København, må København komme til mig.

…jeg bare ikke har plads til at have plakaten af København hængende, fordi jeg lige har købt en anden fed plakat, som skal pynte mit værelse.

…jeg først og fremmest skal have købt en ramme til den plakat, hvis jeg ønsker at hænge den op.

…jeg glæder mig til en dag at have mange vægge, jeg kan klistre til med plakater og billeder!

…jeg overvejer at få klippet mit hår kortere. Lige inden jeg startede i gymnasiet fik jeg en jævla dyr klipning hos Stender, som resulterede i en stortudende Sara, der cyklede direkte hjem og skyllede hele stylingen og molevitten ud. Jeg var SÅ utilfreds! Efterfølgende har jeg kigget på billeder fra dengang og det er derfor gået op for mig, at det jo så smadder godt ud og faktisk mindede lidt om en Jennifer Aniston-frisure. Seriøst, jeg var altså en tosse. Men okay, jeg havde en meget traumatiserende tur hos frisøren som lille, der nok har sat sine spor. Anyway, mit hår er vildt tykt, så jeg synes nemt, at det kan virke lidt for tungt, hvis det bare er langt og hænger. Derfor overvejer jeg altså at få taget lidt af længden, men primært kun foran, hvis det giver mening?

…det jo føles som om, det er midt om natten allerede klokken 16, fordi det bliver så hurtigt mørkt. Man skal da ikke sidde for længe på sin flade, hvis man skal nå at nyde dagslyset.

…jeg er 18, næsten 19, år gammel, og alligevel synes, det er lidt sejt, at hovedpersonen i årets julekalender hedder Sara. Yay, navnetvilling!

…det ville være super hyggeligt, hvis jeg sendte et julepostkort til min amerikanske veninde, Georgia

…det er hammersvært at finde på julegaveønsker i år! Det er som om, at jeg fra januar-november konstant kan finde ting, jeg har brug for, men at det hele så pludselig forsvinder som dug for solen, når vi rammer december måned. Det er altså rimelig upraktisk, når det nu engang er her julen ligger og at jeg samtidig er født d. 2. januar. Det er jo lige midt i min ‘hjælp-jeg-er-tom-for-ønsker’-periode!

…jeg skal begynde at tænke fødselsdagsplanlægning lige om lidt, hvis jeg skal sikre mig at folk reserverer datoen (januar plejer at være travl for mange)

…hvor mange SRP’er jeg mon har skrevet gennem min bloggertid, hvis jeg lægger alle indlæg sammen.

…du skal huske at hoppe forbi min instagram (HER), hvor jeg deler daglige billeder her i december. Man kan vel kalde det min lille ydmyg form for en julekalender.

…det nok vil være bedst, hvis jeg forsøger at få skrevet lidt på min opgave, inden vi skal spise hos mormor i aften.

…jeg kunne blive ved med at underholde jer med mine tanker i en evighed, men at jeg nu alligevel vil stoppe for denne gang. Jeg håber ikke, at du føler, jeg har spildt din tid fuldkommen. I så fald, beklager jeg.

Juleknus fra Sara

PS. Følg mig på instagram for daglige input i december –> lige HER