Lidt om den dér jobsituation

udklipDagen i går var på mange måder en betydningsfuld og begivenhedsrig dag. Min morgen startede i Føtex, hvor jeg havde min sidste dag med korte vagter som denne fra 7-12, inden jeg på mandag starter på fuldtid, altså 37 timer om ugen. Jeg tror, at hele min afdeling glæder sig til, at jeg kan være der i flere timer, for det har godt nok været en anelse presset med disse uger, hvor jeg har været både i Føtex og i tøjbutikken. Nu kan jeg forhåbentligt komme sådan helt ind i tingene og nå flere opgaver, når jeg er der fra 8-16 mandag til fredag, så jeg stolt kan bære titlen som parfumepige.

At jeg starter fuldtid i Føtex på mandag, betyder samtidig, at mine dage i tøjbutikken HAFF er forbi. Det blev lige præcist til et halvt år i denne branche, som har lært mig en masse og givet mig mange gode oplevelser med i bagagen. Det har været en fornøjelse at få lov at yde service på et sådan niveau, og jeg har virkelig nydt den personlige kundekontakt, der har været forbundet med dette. Derudover har det været en oplevelse at være i så lille en virksomhed med kun fem medarbejdere, og så endda i opstartsfasen, hvilket har betydet, at jeg har skulle indgå og indordne mig i et tæt og stærkt team, som har haft til opgave at etablere en forretning med god atmosfære, således at vi har kunne skabe os et godt ry. En opgave, som jeg føler, at vi – og jeg selv selvfølgelig-  har klaret rigtig flot, taget i betragtning af, at vi fire unge piger startede uden nogen form for erfaring hvad angår viden om og salg af tøj. I går havde jeg så min sidste vagt i butikken, og det var med blandede følelser, at jeg afleverede min nøgle og krammede chef og kolleger farvel. Én af min kolleger kom endda op med chokolade og et sødt kort til mig, selvom hun ikke selv skulle på arbejde. Det er jo rørende! Men selvom jeg har været glad for dette job, ved jeg, at Føtex er det rigtige valg. Det er denne beslutning, der gør, at jeg kan få råd til mit højskoleophold, og derfor ved jeg også, at det er den rigtige. Og jeg glæder mig faktisk til at få lov at prøve at have et fuldtidsarbejde – ikke mindst fordi mine nye kolleger er helt vildt søde, så det er med en god fornemmelse og et smil på læben, jeg tager på arbejde om morgenen.

Apropos det dér højskoleophold, så er jeg netop nået en økonomisk milepæl i forbindelse med dette! Da da da daaam: Jeg har nu 50.000 kroner stående på min opsparing! Det betyder, at jeg nærmer mig mit mål med hastige skridt. Selve opholdet er sådan set tjent ind nu. Nu gælder det om at få det sidste i kassen, så der er råd til  ny computer, USA-rejsen, som man kan tage med på sidst i opholdet, samt de øvrige udgifter, der finder sted med sådan et ophold. Det har givet mig en enorm ro i hele kroppen, og jeg har nu tid og overskud til at fokusere på andre ting end bekymringer om min jobsituation. Nu har jeg præcis 99 dage til at forberede mig økonomisk og mentalt på at skulle flytte på højskole, så det vil jeg forsøge at gøre på bedste vis.

Som altid: tak fordi, I læser med! Og hav så en skønherlig weekend – det fortjener I sgu.

 

SÅ er jeg tilmeldt!

img_3796Hej med jer.

Først og fremmest skal jeg lære, at lade vær med at sige,  at jeg vil “skrive et indlæg om det i morgen”, for jeg kan ganske enkelt ikke finde ud af at holde den slags “løfter”. (Det er nu en uge siden, at jeg skrev det med “i morgen”.) Det beklager jeg. Fra nu af vil jeg lade vær med at lave deadlines for mig selv. Lige præcis det med at slippe for deadlines og krav til ting, der skal være skrevet på et bestemt tidspunkt, er jo netop én af de ting, jeg har glædet mig til at skulle slippe for, nu hvor jeg er blevet student. [Læs hvad jeg ellers har glædet mig til at kunne gøre HER]

Dernæst vil jeg nu komme med den forklaring, jeg har lovet jer. Forklaringen på, hvorfor jeg i mit seneste indlæg skrev om, at jeg skal spare en masse penge op, og hvad disse skal bruges på.

Sagen er den, at én af grundene til, at jeg ikke har haft tid til at skrive blogindlæg til jer på trods af min hjemkomst fra Berlin, er, at jeg har arbejdet hele ugen. Og jeg skal arbejde en hel del det næste stykke tid, for at spare op til det, som jeg har besluttet skal være mit livs næste store skridt. Jeg skal nemlig på højskole! Mine hårdt tjente penge skal altså bruges på intet mindre end et højskoleophold, som nogle måske allerede havde gættet. Jeg har jo før luftet tanken en lille smule her på bloggen, men det har ikke været noget, som jeg har uddybet. Sandheden er dog den, at jeg faktisk er dér, hvor jeg er gået fra tanke til tilmelding. Forleden overførte jeg pengene for depositum og indmeldelsesgebyr, så nu er der ingen vej tilbage. Det er officielt. Om (mindre end) et halvt år er jeg bosat i Hillerød på Grundtvigs Højskole, som jeg har haft et crush på siden mit første gymnasieår. Udover at ligge i de smukkeste naturrige omgivelser, tilbyder Grundtvigs et hav af kreative fag. Min plan er (selvfølgelig) at vælge forfatterværksted som mit gennemgående fag, så jeg forhåbentligt i løbet af de fem måneder opholdet varer, kan få lov at gå i dybden med det, jeg elsker; nemlig at skrive. Og selvfølgelig at møde og være sammen med en masse nye – og helt sikker inspirerende – mennesker!

Jeg er allerede helt vildt spændt og tændt på tanken om alle de oplevelser, bekendtskaber og minder, jeg skal have i bagagen efter sådan et ophold. Jeg har kun hørt positive ting og mange har sagt, at det at gå på højskole, er noget af det bedste, de har prøvet. Så lad mig bare sige det sådan: jeg glæder mig!

Og hermed er en ny kategori ved navn “Højskole” kommet til bloggen. Her vil jeg dele mine tanker om højskoleopholdet op til start, med alt fra de bekymrende til de glædelige. For jeg er helt sikker på, at denne beslutning vil sætte gang i tankestrømmene. Ja, det har den jo faktisk allerede gjort en hel del.

Lige nu er fokus dog mest på det økonomiske. Målet er at tjene en hulens masse penge. Mere præcist har jeg et mål om at nå op på minimum 50.000 kr. inden året er omme. Så det er om at smide spendérbukserne og i stedet iføre mig arbejdsbukserne og klø hårdt på! Jeg er heldigvis over halvvejs i opsparingen, og de par tusinde kroner, jeg fik af gymnasiet, da jeg vandt en pris, er bestemt røget direkte i puljen. Det er helt sikkert også lige i Egedal Gymnasiums ånd!

Eventuelt må jeg, hvis alt går galt, begynde at samle flasker, leje mit værelse ud, eller sælge min ene nyre på det sorte marked. Bare jeg kommer på højskole 😉

Så det var altså nyheden, jeg har glædet mig til at dele med jer. Måske har du selv eller én du kender gået på højskole? Lad mig endelig høre, hvordan din/deres oplevelse var!

Tusind kram, Sara