Sommerlykkelig

1ca7999c-3498-4d6e-97b9-12a6bf092ced

Som jeg forleden annoncerede med dette korte skriv, blev det sidste af familiens sommerferie beriget med en spontan tur i sommerhus. Min mor og bror havde netop været i selv samme sommerhus ugen forinden, men fik mulighed for at låne det i denne uge også. Der gik ikke længe før min mor atter havde pakket tøj, hund, søn og søns kammerat på vej mod Sjællands Odde. Tirsdag vinkede de farvel, og onsdag aften ville V og jeg komme op til dem. Dog besluttede jeg, at det simpelthen ville være for kort tid at være der, hvis vi først kom onsdag aften for at tage hjem igen fredag. Derfor spurgte jeg min søde kollega, om hun ikke ville tage min onsdagsvagt i butikken, hvilket hun var så skøn at sige ja til. På den måde kunne V og jeg altså køre allerede tirsdag aften og dermed få et helt døgn mere. Fantastisk!

Det var en rigtig god beslutning, siden at netop onsdag bød på helt fantastisk vejr. Vi var ude at bade både om formiddagen og igen om aftenen, da solen gik ned. Og selvom temperaturen ikke ligefrem var det samme som på Mallorca, så var det skønt med en ægte dukkert i Kattegat.
Derudover blev dagen brugt på at tegne, spille fodbold, og gå på jagt efter en gård, der solgte nye danske kartofler – OG tog MobilePay. Det lykkedes til sidst, så vi kunne lave lækker mad, endda på grillen. Jeg gik forinden en tur ved stranden og plukkede vilde blomster, vi kunne have stående på middagsbordet på terrassen, så min morfar og hans kæreste, når de kom, kunne se, hvordan jeg holder fast i traditionen om at pynte bordet fint med naturfund, fra de mange sommerferier jeg har spenderet hos dem som barn.

Jeg ville gerne vise jer en masse skønne billeder fra disse tre fantastiske dage, men de fleste af dem befinder sig altså på mit engangskamera, så ikke engang jeg kan glæde mig over dem endnu. Men det er jeg sikker på, at jeg kan så snart, de er fremkaldt – og dét glæder jeg mig til! I stedet må I forsøge at danne jer egne indre billeder, når jeg fortæller, at dagene foruden blomsterplukning og badning (som for mit vedkommende selvfølgelig lige skulle gøres uden tøj en enkel morgen – fordi nøgenbadning er så befriende og livsbekræftende), har stået på malebog (jeg gik totalt i barndomsmode med farveblyanter og prik-til-prik tegninger), brætspil, tedrikning, frokostbord i solen med sild i lange baner (I ved alt det typiske: karrysild, sennepsild, marinerede sild og kryddersild), slik og chips, kongespilsturnering med en klassisk “drengene mod pigerne” – og pigerne vandt (selvfølgelig), drinks, middagsgæster til hjemmelavet varmrøget laks, cykling og løb i naturen (jeg formåede at slå hul på albuen og skade mit knæ i forsøget på sidstnævnte – for SÅ sporty er jeg!) og sidst men ikke mindst fik vi lige klemt en lille shoppetur ind, der mest af alt bestod af et besøg i en hal med en masse outletvarer (kan du sige en milliard stykker tøj for ingen penge?).

Det har været helt vidunderligt med lidt familietid på denne måde, hvor der både har været plads til at være aktiv og til at lave absolut ingenting. Jeg er blevet mindet om, hvor meget jeg holder af at være i naturen, og hvordan jeg bør gøre dette noget mere. Jeg havde blandt andet et fantastisk øjeblik, hvor jeg sad helt alene i skoven og blot fornemmede naturen omkring mig. Det inspirerede mig til at skrive dette lille sommerdigt.

[Se også: Out of my comfort zone – læs mit første digt “Storbyen”]

img_4676

Som Mette Marie så fint beskriver det i dette indlæg, er lykken som en korkprop. Den kan forsvinde for en stund, men den vil vende tilbage igen. Altid. Og min korkprop er i fuld fart på vej op til overfladen lige nu. Faktisk føler jeg mig fuldstændig fyldt op med positive tanker og glade følelser langt det meste af tiden, hvilket er så dejligt efter den intense tid, det var at afslutte gymnasiet. Jeg tror, at der er nogle ting, som er faldet på plads indeni. Jeg har fundet mig selv. Ja, jeg tror sågar … at jeg er lidt sommerlykkelig.

Sara.

Grøn Koncert og glidecreme

img_3847

“Ej, hvor du kommer til at savne det dér, Sara” sagde min kærestes mor til mig, da jeg stod med en billig Harboe øl i hånden og nærmest proklamerende sagde, at det plejede at være femkronersøllen til fredagscaféerne på gymnasiet. Samtidig pointerede jeg nærmest stolt og en anelse dvælende, hvordan jeg endnu ikke havde smagt det billige stads, men i alle tre år havde holdt mig til “de dyre” Tuborg, fordi man som fredagscaférepræsentant fik dem gratis som “løn” for ens arbejde i udvalget. Og hun har så evig ret, min kærestes mor. Jeg kommer til at savne det SÅ meget. Ikke kun fredagscaféerne og de lunkne, gratis øl. Jeg kommer til at savne det hele, så forbandet meget. Altså det sociale vel at mærke. Faktisk tror jeg endnu ikke, jeg har forstået, at alt det her slut, at jeg ikke længere skal til fredagscafé og at jeg ikke længere på daglig basis skal være sammen med de her mennesker, som har været med til at gøre de sidste tre år til nogle af de sjoveste i mit liv. For jeg er mentalt ikke færdig med at skabe minder med de gymnasievenner, jeg har fået. Jeg er ikke færdig med at pleje disse venskaber. 

Måske var det netop derfor jeg fik idéen om, at det ville være hamrende hyggeligt at drage sammen til Grøn Koncert i Valbyparken i torsdags, for selvfølgelig skulle denne dag da opleves med de mennesker, jeg har det allersjovest med; nemlig mine gymnasievenner. Mindre end en uge i forvejen begyndte jeg at sprede budskabet for at få samlet nogle stykker, der kunne følges. Vi endte med at være en flot flok på otte, der sad sammen derinde, mens vi fik sørget for at sige hej til en (nu tidligere) klassekammerat og ham, der var festudvalgsformand før Mia og jeg.

Jeg fik vist nok lovet noget med, at dette elegante billede skulle på bloggen, og jeg skal skam ikke have siddende på mig, at jeg ikke overholder mine aftaler, so here you go boys. Flotte solbriller i øvrigt! 😉

Dagen var en succes. Med et program bestående af Scarlet Pleasure, L.O.C, Christopher, Ukendt Kunstner og The Minds Of 99, var der sikret dejlig dansk musik fra en flok flotte hankønsvæsener. Mine forventninger til hver enkel kunster, var faktisk ikke så høje, da jeg mest havde glædet mig til kolde fadøl med vennerne. Derfor blev jeg faktisk også positivt overrasket over langt de fleste af dem. Ukendt Kunstner skabte i den grad en fest, og det var bestemt heller ikke dårligt at kunne få lov at rappe med på L.O.C’s “Undskyld”, “Hvorfor vil du ikk” og selvfølgelig den legendariske “Frk. Escobar”!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne så at Nik & Jay havde afsluttet aftenen med et brag af et exit, meeen når det så er sagt, var Rasmus Seebach faktisk (næsten) helt okay som den sidste på scenen. På trods af at vi i forvejen havde joket med, at det altså var okay at smutte inden han gik på, kan man ikke komme udenom, at der var flere af os, som trods alt kunne flest af lige netop hans tekster. Og når man sådan kigger over plænen og ser, hvordan alle – som i virkelig ALLE – synger med på “Engel”, så er det svært ikke at smile. For han kan trods alt smelte de danske pige- og sågar også drengehjerter, ham Seebach.

Dagen var helt perfekt med sol, sommervibes, fadøl, fællessang, samt gifler og glidecreme. (Sidstnævnte blev udleveret i form af små vareprøver ved indgangen – til stor morskab for de fleste, kan jeg forestille mig) Jeg håber, at der vil blive ved med at være opbakning til at se hinanden, for jeg kan med hånden på hjertet sige, at det at gå på Egedal Gymnasium er mit livs hidtil bedste beslutning, med de venskaber jeg har med derfra. Og skulle jeg alligevel en dag tvivle på dette, så er nedenstående billeder med til at bevise det. <3

img_3862 img_3874

Slogans til studentervognen

st-1-1

Hvis du, ligesom jeg, skal køre studenterkørsel lige om lidt, vil du vide, at det er sin sag at udvælge præcis hvilke slogans, der skal pryde vognen. Måske har du og klassen slet ikke kigget på nogle endnu? I så fald er du havnet det rette sted, for jeg har her samlet lidt inspiration til dig i form af disse sjove slogans, jeg har fundet rundt omkring på nettet. Jeg går selv på STX, så nogle af disse vil måske kræve et par småjusteringer, så de passer til lige præcis din klasse og huefarve 😉

st-1

st23

st344* omskriv eventuelt til: “Hvis huen ik’ er blå, er den alt for nem at få. Der er kun én hue – den er blå!” hvis du går på HTX, HHX eller HF

st45

st7hjjck

st21

st6j

st355

ughjk

st47

st7ghjqed

st6h

 

A little update + I need your help!

img_1714

Hej derude!

Det her bliver blot et lille hurtigt aften-hej fra mig med en lille update omkring dagens eksamen samt nogle spørgsmål til jer! Jeg har i dag klaret min første ud af i alt seks eksaminer, så jeg er dermed 16,6666 % tættere på studenterhuen (ja, jeg brugte lommeregner for at finde ud af dette, og ja, jeg var stadig i tvivl om resultatet – godt, jeg afsluttede matematik sidste år! 😉 ) Dagen stod på skriftlig danskeksamen, og jeg føler faktisk, at det gik okay – jeg ved godt, at det er farligt at sige, men nu gjorde jeg det alligevel! For det er faktisk helt okay at tro på sig selv.

[Læs hvilke eksaminer, jeg ellers skal op i, HER]

Jeg skriver faktisk dette lille indlæg, fordi jeg har nogle spørgsmål til jer, mine kære læsere! Sagen er den, at jeg i løbet af min eksamensperiode selvfølgelig skal bruge en hel masse tid på at læse op, meeeen jeg vil nu også sørge for at tage nogle pauser, hvor jeg kan få lavet noget blogskriveri. Derfor vil jeg super gerne høre, om lige netop du har nogle idéer/tanker/ønsker til indlæg, jeg kan skrive? Det kan være om, hvordan det har været at gå på STX, hvordan jeg læser op til eksamen, hvad jeg skal efter gymnasiet – anything! Fyr løs med idéer og spørgsmål – det vil jeg sætte enorm stor pris på 🙂

Og hey, så vil jeg da lige donere de sidste par linjer til at juble lidt over, hvor fantastisk dejligt vejret har været i dag! Vi spiste udenfor her til aften, det er fantastisk, at man kan det nu! Juhuu, det er jo sommer, for filan da! *smiley-med-hjerter-som-øjne*

Men som sagt – hit me med dine tanker her i kommentaren! Nu står den på engelsk grammatik for mit vedkommende. Vi ses, smukke mennesker.

Tusinde kram, Sara <3

Husk at du kan finde mig på både Facebook og Instagram

Galla 2017: Den allersidste dans

img_1453Med sommerfugle i maven mødtes alle skolens afgangselever på Rådhuspladsen kl. 13 lørdag for at danse Les Lanciers og få taget billeder i storbyens omgivelser. Der var flere hundrede mennesker, som skulle danse og næsten lige så mange til at agere publikum. Vejret var helt perfekt og stemningen endnu bedre. Vi tog en hulens masse billeder og vandrede derefter gennem Strøget iført vores lange flotte gallakjoler. Der røg da også et par komplimenter og sjove kommentarer i vores retning. “God konfirmation!” var eksempelvis én af dem, haha.img_1451

Klassen havde bestilt bord på Flottenheimer i Skindergade, hvor vi spiste i fællesskab og varmede op med vin og drinks, inden vi skulle hentes af en partybus. Efter tre timer med god mad samt rød-, hvid- og rosévin i lange baner rykkede vi udenfor for at være klar til bussen. Nogle af os nåede lige i Netto for at købe forsyninger (de spiselige af slagsen – bussen var selvfølgelig med fri bar 😉 ) Jeg tror aldrig, jeg kommer til at købe riskiks og pizzasnegle i den mondering igen!

img_1463Partybussen ville hente os i Skindergade kl. 18, så da klokken blev fem over, trippede 23 rimelig utålmodige elever, som altså godt kunne bruge en kold bajer NU! Heldigvis gik der ikke længe, før man kunne fornemme lyden af en fjern bas, og så kom der ellers en bus kørende imod os. En stor sort partybus med diskolys, tonede ruder og letpåklædte damer på siden, tænker du sikkert. Men nej …  Der kom en gammel gul HT-bus! Først troede vi, at det var en almindelig bus, men at dømme efter den høje musik og teksten i vinduet med “:-) SMIL TIL VERDEN :-)” røg denne tese hurtigt til jorden igen. Altså måtte det være vores partybus – og det var det skam også. Det var selvsagt SLET ikke som vi havde forventet, og reaktionerne var lidt en blanding af forbløffelse og grineflip over dette komiske scenarie. Flere af os kunne simpelthen ikke lade vær med at grine ved synet af det, der ved første øjekast ligner en forældet version af bus 314, som kører fra Stenløse St. til Egedal Gymnasium hver morgen. Bussen var dog ganske fin indeni med siddepladser i siderne a la en studentervogn, et lille toilet plus et dansegulv på ca en kvadratmeter med dertilhørende polestang. Vigtigst af alt var der høj musik og fri bar, så vi havde en fest uden lige!

img_1444Vi stoppede kort ved Langelinie for at skyde nogle fællesbilleder i den dejlige sommersol, og så gik turen ellers mod Stenløse. Det var simpelthen alt for  sjovt i bussen, og jeg følte virkelig, at klassen havde det SÅ godt sammen. Vi sang, dansede, drak øl og Gin & Tonics, mens både temperaturen og stemningen var høj!

Da vi ankom til skolen, kunne vi allerede på afstand se, at der var proppet med mennesker omkring den røde løber, hvilket fik sommerfuglene i maven til at gå helt amok. Allersjovest var det opdage, hvordan de resterende 3.g-klasser kom i partybusser præcis som den tidligere beskrevet: store, sorte busser med tonede ruder. Og så var der os i vores gule banan. I kan nok regne ud, at det har set komisk ud!

Jeg spottede hurtigt mine forældre, som stod klar til at forevige vores gang op ad den røde løber. Jeg gik traditionen tro med Mia i hånden som gallapartner for tredje år i træk. Vi fik vinket og sendt luftkys til én af vores yndlingslærere, der havde jobbet som kommentator på balkonen, og selvfølgelig formåede jeg da også lige at snuble på turen, så der var noget at kommentere på – mega elegant og blogger-agtigt 😉 At Mia derefter tabte sin ene sko på ægte Askepot-manér, gjorde jo heller ikke ligefrem seancen mere stilfuld. Men sjovt, dét var det! Faktisk var vi så glade og oppe at køre, at det var så godt som umuligt at få et ordentligt billede af os, hvilket måske kan fornemmes på følgende billeder.img_1448

Da alle elever var ankommet, skulle der danses Les Lanciers i hallen – endnu en gang med forældre som publikum. Langt de fleste havde allerede aftalt kvadriller på forhånd og det var da også tilfældet med vores. Da musikken startede, manglede vi dog Julies partner, Simon! Han var ikke til at finde. De læsere, der kender til lanciers, ved, at det er fuldstændig umuligt at danse alle fem danse, hvis man mangler én i sin kvadrille. Derfor var det også i sidste øjeblik, at jeg løb ud til min familie og bønfaldt min 14-årige lillebror, om han ikke nok ville redde os. Emil går på privatskole, hvor man lærer lanciers, så jeg vidste, at han kunne i hvert fald fire af dansene. Han kunne vist godt se på sin søsters desperate øjne, at han ikke rigtigt havde noget valg, så han hoppede – til stor fornøjelse for mine stolte forældre –  under afspærringen og tilsluttede sig vores kvadrille. Den sidste dans, herremøllen, er den sværeste, og den havde Emil aldrig prøvet før – stakkels dreng. Dette var dog ingen hindring. Han lærte den nemlig nærmest med det samme, og vi klarede det helt perfekt. Vi var meget imponerede alle sammen, og han reddede virkelig røven på os! Der er vist en søster, der skylder pizza.

Resten af aftenen gik med skiftevis at danse lanciers i hallen og te sig åndssvag på dansegulvet ved DJ’en. Derudover var der en professionel fotograf tilstede, hvor man frit kunne få taget billeder, som man havde lyst til. Om en uges tid kan man så se billederne nede i deres butik, og købe dem, man har lyst til. Det glæder jeg mig til, da jeg fik taget en del billeder. Ja, som I nok kan fornemme, var det generelt bare en dag, hvor der blev knipset en hel del med kameraer. Og forståeligt nok, for hold nu op hvor folk bare shinede fuldstændig. Vores hjemmelavede selfie-væg, som jeg sammen med en gruppe elever havde kreeret om fredagen, blev også brugt i stor stil. Her ses jeg foran væggen med den gode Mikkel, samt to skønne damer. Som det måske kan fornemmes på både vægpynten og modellernes tilstand, er disse billeder taget i løbet af den sidste del af aftenen – altså efter partybus og fri bar 😉 img_1473

Det var overordnet en helt fantastisk dag og aften med så meget glæde, at jeg har svært ved at forestille mig, at den kunne have forløbet bedre for mit vedkommende. Det var i hvert fald en helt perfekt måde at fejre, at vi har afleveret vores sidste aflevering i vores gymnasietid! Hvor vildt lyder det ikke lige? Denne uge byder derfor også på fest og fejring, samt en masse lækre gallabilleder på min Instagram, inden vi d. 15. får offentliggjort vores eksaminer (shit) og har vores allersidste skoledag!

LÆS OGSÅ:
[Galla 2016: Rød løber, les lanciers og laksko]
img_1478

Older posts