Dagbog fra Rom #2 - Endnu en seværdighed!

Dagbog fra Rom #3 – Livemusik & jyske venner

143_459 Dagbog fra Rom (afsnit 3/4) 143_459

Torsdag d. 17. marts
Torsdag var Sankt Patricks Day og i den forbindelse reklamerede en del barer for live musik og øl i lange baner. Det skulle selvfølgelig udnyttes, så aftenen stod endnu en gang på fællesspisning med alle dem fra klassen, der lige havde lyst. Vi fandt en restaurant, som egentligt var ganske udmærket – lige indtil vi skulle betale. Der gik det en anelse galt.
Udover utroligt vanskelige kommunikationsmuligheder havde personalet valgt at lave regningen på en måde, der var så godt som ulæselig. Vi sad ved to store borde og havde i alt fået to regninger, som de blot havde lavet håndskrevne med kuglepen, så vi ingen idé havde om, hvad filen der var hvad. Som om at det ikke var nok, så havde de taget 12 euro for 5 skiver tørt (og samtidigt hverken bestilt eller ønsket) brød til 7 mennesker! Det endte med, at vi næsten blev uvenner med personalet. Måske er det blot min indre servicemedarbejder, der tager over, når jeg bliver vred over sådan en behandling, men lige præcis deres service (eller mangel på samme) er godt nok ikke det, der lokker mig til at rejse derned igen. Heldigvis mødte vi også venligt personale, men mange steder var det dog ret så besværligt at klare betalingen – især når de kun forstår minimalt engelsk.

Selvom betalingsvanskelighederne lagde en lille dæmper på stemningen, ville vi ikke lade det ødelægge vores aften, så turen gik videre til baren, Druid’s Rock, hvor nogle af drengene sad og så fodbold. En del af pigerne tog videre, mens jeg valgte at slå mig ned og få et par øl. Vi spillede kort og hældte bajere ned, mens et band gjorde klar til at underholde os med livemusik. Der kom flere og flere mennesker til, så man til sidst næsten ikke kunne gå rundt. Vi sad på en form for podie, så da jeg på et tidspunkt skulle på toilettet, valgte jeg at være super smart (troede jeg) og hoppe ud over rækværket i stedet for at gå rundt om og ned af trappen. Dette førte til, at jeg ramte lige ned i en bordkant og fik et stort blåt mærke på låret med som souvenir. Flot, Sara. (Jeg har det stadig)

Efter nogle timer med øl, musik, kortspil og blå mærker, var vi et par stykker, der satte kursen mod Dansker-bar for at møde nogle fra klassen. Da vi ankom til baren, nåede jeg kun lige ind af døren, før en fremmed pige tog mig i hånden og sagde “ej, kom gå lige med ud og tis!” med en skøn jysk accent. (Det er så dejligt nemt at få venner, når man har drukket) Pigen hed Line. Hun var super sød og fra Vejle. Jeg brugte faktisk hele aftenen på at snakke med hende og to af hendes venner. Det var sjovt at snakke med andre danskere også. Man bliver nærmest automatisk venner, når man er i et andet land og møder nogle, der snakker samme sprog som én selv.
Musikken var en blanding af dansk og italiensk, og lød ganske enkelt forfærdeligt. Heldigvis befandt vi os jo i et noget varmere land end DK, så vi kunne sidde udenfor uden at fryse. (Okay, må indrømme, at det måske også var antallet af drinks, der var skyld i dette)

fghjk


Der var altså også tid til festlige stunder på turen til Rom. Det var skønt at være sammen med klassen på denne måde, hvor skolen er på afstand. Man kommer til at lære hinanden at kende på en anden måde, og ingen tvivl om at det styrker sammenholdet og fællesskabet at kunne være tossede sammen.  Især torsdagen her var virkelig sjov med klassehygge i form af spisning, musik, øl og drinks. Jeg havde det super godt den aften – og knap så godt dagen efter.


Udklip

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagbog fra Rom #2 - Endnu en seværdighed!