Første år med bloggen er gået - men hvorfor overhovedet være blogger?

Det sidste farvel

ornella-binni-148189

Døden er noget underligt noget. Selvom det er det mest naturlige, så kan det alligevel være så vanskeligt at forholde sig til, når den kommer tæt på. Man ved, at det er uundgåeligt, at den en dag banker på døren, men alligevel kan man ikke lade vær med at tænke skulle det være lige nu? Kunne du dog ikke have ventet lidt? For vi har så sjældent lyst til at sige farvel. Men af og til er det alligevel nødvendigt, og så samles vi for sammen at gøre det svære. Det dér med at være til begravelse er som regel forbundet med en række blandede følelser. Sorgen ved at skulle sige farvel til én, man holder af. Savnet til den person, man aldrig mere skal se. Uretfærdigheden ved, at det skulle være allerede nu. Og alligevel er der også lettelsen ved at kunne sætte et punktum. Glæden ved at samles med familien. Og troen på, at det hele nok skal blive godt igen, samt at vedkommende er et andet og bedre sted nu.

Jeg har (gudskelov) ikke den store erfaring med begravelser, men i dag blev jeg en erfaring rigere. I dag var jeg med til at sige farvel. Ikke til én af mine nærmeste, men til én som var den nærmeste til nogle af mine kære. Endnu en gang var det kræften, der sendte en engel til himmels, ligesom det var det, dengang jeg selv mistede min farfar for nu mere end 6 år siden. Det er aldrig rigtig til at forstå, når et menneske, man har snakket med, holdt af og holdt om, pludselig er væk og aldrig mere vil komme tilbage.

Derfor er det også så vigtigt, at man husker at gøre disse ting, med dem man har, mens man har dem. I dag var jeg med for at holde af og holde om. At se dem, man har kær, være i sorg, er aldrig rart. Man kan ikke tage sorgen fra dem, og det skal man heller ikke, for den skal de selv have lov til at bære og bearbejde på deres egen måde. Men man kan give dem et kram, for et kram betyder meget. Og man kan sende dem et lille smil og et blik, der siger jeg ved, hvad du føler. Det er helt okay. Jeg står her hos dig nu, og du skal ikke være bange for at vise, hvordan du har det. For der er ingen følelser, som er forkerte lige nu. Og selvom det gør ondt, så vil det blive bedre. Så længe du selv tror på det, så lover jeg dig, at det sker.

Sådan et smil og sådan et blik kan gøre meget. At vise følelser, at have omsorg og udstråle medfølelse er aldrig tegn på svaghed, tværtimod. Det er en styrke. Først når mennesker viser hinanden deres rigtige følelser, er det at tro, håb og kærlighed opstår. Og størst af dem, det er trods alt kærligheden.

    

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første år med bloggen er gået - men hvorfor overhovedet være blogger?