Når stress-gnomen skriger efter dig

I denne uge har jeg… #46

15174470_1285901441474743_1255046826_n-kopi

… været helt høj på min skønne søndag i sidste uge, hvor jeg var på Københavnertur med min sødeste barndomsveninde, Nina. Du kan læse om vores tur HER

… været ved at drukne i lektier og afleveringer #3.GLivet

… haft besøg af stress-gnomen, så jeg var lige ved at give op på det hele – læs om det HER

… blevet helt overrasket over den positive respons, der kom til netop ovenstående indlæg – TAK!

… hørt Whitney Houston hele ugen. Det er bare et godt kickstart til ens morgen at starte den med “I wanna dance with somebody”!

… derfor også blevet ret glad, da de fredag aften sendte “The Bodyguard” på TV2. Så kunne jeg få lov at tude, mens jeg skrålede med på “AND IIIIIIIIIIIIIIIIIII WILL ALWAYS LOOOOVE YOOOUUUUUUU”

… fundet ud af, at jeg skal bruge “SKAM” i mit 3. års studieretningsprojekt, der skal omhandle unge og ensomhed!

… spist familie-fødselsdags-frokost med Victor og co. for at fejre han blev 20 år i fredags. Jeg kunne dog kun være der en times tid, da jeg skulle videre til min venindes fødselsdag.

… skrevet tale til min ældste, kæreste, sødeste, bedste veninde Sanne, der fejrede sin 18-års fødselsdag i lørdags

… været ved at skide grønne grise over, at jeg også skulle fremføre ovenstående tale foran 70 mennesker! Jeg havde ikke helt kalkuleret med, at vi blev SÅ mange

… sagt “JUST DO IT” og fremført talen foran de 70 mennesker til kæmpe glæde (og enorm stor overraskelse) for Sanne, der blev rørt til (mange) tårer.

… blevet helt varm om hjertet ved at se al den kærlighed, Sanne var omgivet af til hendes fest. Der var så mange mennesker, der var kommet for at fejre hende og hun strålede som vores alle sammens egen Marilyn-Monroe/Noora-med-krøller

… haft en søndag uden tømmermænd, da jeg også holdt igen med de alkoholiske drikke lørdag, selvom jeg dog ikke blev dårlig af det denne gang

… besøgt min fætter og hans kæreste for 1) at blive klippet (hun er frisør), 2) at se deres nye lejlighed og 3) sige tillykke med deres kommende bebse. De skal nemlig være forældre til marts!

… nydt at mine lange tunge lokker er blevet mindre tunge og nu også mere friske og lækre! Det er bare dejligt med nyklippet hår!

… vigtigst af alt – fået slappet af. Det har været SÅ tiltrængt, og jeg har endelig kunne trække stikket og tage en søndagslur på sofaen. Skønt, skønt, skønt!

Jeg håber, I alle har haft en god uge!

Tusinde kram fra Sara

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når stress-gnomen skriger efter dig