7 dage med genbrug

Kærester i et andet land

img_4492

Der sker et eller andet med kærligheden, når man er væk hjemmefra. Den ændrer sig ligesom, så snart man er kærester i et andet land. Når man får lov at lægge hverdagen på hylden, når man får en pause fra arbejde og hjemmepligter, er der pludselig plads til mere af det sjove. Man kysser mere, nusser mere, har mere og bedre sex. På en solferie ser man sin partner med svedig, solbrun hud og krøllet strandhår. Og på en storbyferie er der ekstra god tid til at holde i hånden, når man går gennem gaderne eller i løbet af den uforstyrrede tid på hotelværelset. Generelt ser man meget mere til sin partner både selskabsmæssigt, men også rent bogstaveligt, når man er på ferie sammen. Og det sætter gang i tingene. Måske har det også noget at gøre med, at alkoholindtaget typisk er en anelse højere end normalt, således at man meget af tiden render rundt og er småberuset – og dermed hurtigt bliver en anelse feriekåd?

Uanset hvad, er det i hvert fald dejligt, at det er sådan. At der er plads til at nyde uden at bekymre. At der er plads til at lade kærligheden blomstre og gro. For kærligheden er en blomst, som skal tages kærligt af. Ofte er det lige præcis en uge i et andet land, kærlighedsblomsten den trænger til. En uge hvor den kan blive plejet og passet på en måde, som ikke altid er muligt i hverdagen. En uge med nye kulturer, nye normer og nye oplevelser. Det er gødning for kærlighedsblomsten. Det er det i hvert fald for min kærlighedsblomst.
Selvfølgelig skal kærlighedsblomsten også passes og plejes derhjemme, men det er på en anden måde. Det er med en anden form for næring. Så derfor er det vigtigt at nyde tiden sammen, som en ferie kan give. For der sker ligesom bare et eller andet, når man er kærester i et andet land …

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

7 dage med genbrug