2017-mål: update

Nu som husejer

img_2266

Den er god nok. V og jeg er blevet husejere. I hvert fald for de næste par uger. Vi passer min mormors hus og hendes to hunde, mens hun er på ferie. Det betyder, at dagene står på spændende ting som indkøb, postkassetømning, hundeluftning, madlavning, oprydning, rengøring, plantevanding og græsslåning. Kort sagt en masse kedelige voksenting.

Vi overnattede for første gang i går, hvilket betød, at vi kl. 05.30 i morges blev vækket af Futte, mormors gamle gravhund, der var færdig med at snorke i sin kurv, samt Fie, den lalleglade tennisboldafhængige tosse, der vækkede V med et dejligt vådt godmorgenkys lige på næsen, mens jeg vredt vrissede noget om, at jeg i hvert fald aldrig skulle have børn.

De kommende uger står altså på far, mor og hund(e) part 2. Heldigvis øvede vi os jo sidste år, da min mor og bror var på ferie. I år er huset større, og hunden er blevet til to. Om jeg har lige så stort overskud til at bage lækre morgenboller som sidste år, tvivler jeg på, da tiden selvfølgelig også skal gå med eksamenslæsning. Jeg er dog sikker på, at det nok skal blive nogle hyggelige dage. Vi får endda lov til at stå for den ugentlige onsdagsmiddag for hele familien. Hold op, hvor er vi ved at blive voksne altså!

Jeg vil forsøge at opdatere lidt herinde i dagenes løb.
Og følg endelig med på Instagram, hvor jeg er aktiv på instasnappen. I morgen laver jeg endda takeover hos Looklab’s instagram.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2017-mål: update