"Shit, bare vi IKKE skal have bikini på!"

She is back!

Bonjour, salut, hola, hello, hi, ciao! (indsæt selv flere fremmedsprogede begreber for det at hilse)

Det er noget tid siden, mine fingre har begivet sig ud i blogskriverier her på domænet, dels fordi min tid med et tastatur er gået med at skrive afleveringer, eksamenssynopse og terminsprøver, og dels fordi jeg har været nødsaget til at skrue ned, slappe af og prioritere anderledes. Så det har jeg gjort i noget tid. For at være helt præcis er det 24 dage siden, jeg skrev mit seneste indlæg med en hyldest til kvindekroppen. 24 dage lyder umiddelbart ikke af meget (med mindre man selvfølgelig er et barn, og det er dagene mellem d. 1. og 24. december, der er tale om), men for mit vedkommende har disse 24 dage altså føltes som lang tid, og det er vist nok også den længste “pause” jeg har haft mellem to indlæg i bloggens levetid. Så derfor er det vel også et meget passende tidspunkt at sige halløj, godt at se jer igen og god påske! og for en god ordens skyld, synes jeg da lige, at I fortjener et tilbageblik på, hvad filan, jeg har foretaget mig det sidste stykke tid.

Well… først og fremmest har jeg fået et nyt job. Jeg nævnte det vist kort i mit indlæg, hvor jeg tog afsked med Føtex, men jeg fik aldrig uddybet det. Jeg er blevet ansat i en lokal og nyåbnet børnetøjsforretning ved navn HAFF, hvor jeg er blandt et team bestående af tre andre unge søde piger og vores chef, Louise. Det er noget helt andet end at stå i bageren i Føtex, hvor det gik ud på at kaste franskbrød over disken så hurtigt som muligt, mens man samtidig havde så pokkers mange kolleger, at det ikke var til at holde styr på. Jeg er allerede glad for jobbet, som tilbyder mig de nye udfordringer, jeg søgte efter min opsigelse i Føtex, selvom det er hårdt sådan at skulle lære alt fra bunden.

Derudover har jeg haft påskeferie, som bød på en lækker 6-dages mor-datter tur til Budapest. Åh, det var så skønt! Budapest er en hel fantastisk (og billig) by! Jeg har en masse skønne billeder, som du kan se nogle af lige her på min instagram eller under #travelbysara. Jeg tog blandt andet dette billede, hvor jeg lavede en lille smule grin med bloggere, hvilket medførte en kommentar fra Anders Hemningsen. Jeg er allerede i gang med at lave en rejseguide til Budapest med samlede tips og tricks, så kommenter gerne herunder, hvis der er ting, du tænker, kunne være gode at have med i sådan en guide!

Så har jeg da også kunne give V et ekstra stort kys i anledning af, at vi nu har været sammen i to hele år. Tiden flyver, som man siger. Vi har endnu ikke fejret-fejret det, da jeg ikke var på toppen i går. Til gengæld er V i skrivende stund ved at bestille rejse til Berlin i sommerferien, hvor vi skal have det møgsjovt med det dér vennepar, som har rejst jorden rundt i flere måneder og dermed har været ret så savnede.

[Læs historien om, hvordan V og jeg mødte hinanden HER]

Ooog… Sidst men ikke mindst har jeg midlertidig krise over, at min Instagram-app ikke virker. Her på 3. dagen vil app’en stadig ikke åbne – sådan overhovedet ikke! Jeg har prøvet stort set alt, men den vil bare ikke samarbejde. Da jeg så, at der i dag var kommet en ny opdatering, blev jeg lykkelig, for det måtte da løse problemet, tænkte jeg. Men ak nej, det hjalp slet ikke. Thank God for min iPhone 5, der nu fungerer som min reserve-instagram-telefon. Selvom denne har dulmet mine abstinenser, så er det virkelig ufedt – især når jeg næsten lige har købt telefonen! Har du oplevet noget lignende, og ligger du inde med gode råd, så modtages de ikke bare med kyshånd men med evig taknemlighed og glædestårer.  #bloggerlife #worldwarproblems

Tusinde kram, Sara

snapseed

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Shit, bare vi IKKE skal have bikini på!"