Lillebror er blevet konfirmeret

Tapas, musik & æblejuice

I fredags, da solen endnu ikke var flygtet bort, stod aftenen på sommermiddag med V efterfulgt af Die Herren-koncert, hvor min gode veninde, Julie Avaldorff, var support sammen med hendes band. V og jeg startede med at købe lidt pølse og skinke i Meny, hvorefter vi tog ned hos den lokale ostehandler og købte flere slags forskellige gode oste. Så var der ellers dømt lækkert hjemmelavet tapas. Vi satte os i solen og nød maden med et stort glas GT (Gin & Tonic) hver. Det var altså mums!IMG_9972

Efter en gåtur med Eddiebassen (min hund) i sommersolen, begav vi os ned til koncerthallen. V og jeg var uden tvivl de eneste under 35, hvilket også gjorde at vi fik en del blikke. Man kunne næsten høre deres tanker; “I er vist faret vild”, “Klub M er altså den anden vej”, “Er det ikke hende den unge oppe fra Føtex?”. Vi er åbenbart ikke lige aldersgruppen, der tager til Die Herren-koncerter. Egentligt var vi der også mest for at høre Julie, der som sagt er én af mine gode veninder. Jeg har kendt Julie siden vi startede på gymnasiet i samme klasse for snart to år siden, og der gik ikke lang tid, før det gik op for mig, at jeg var blevet veninder med en talentfuld tøs. Julie synger, spiller guitar (og andre instrumenter) og så skriver hun selv sine sange. Hun er super dygtig og skal i år optræde til både Distortion i København, Frederikssund Festival og har jævnligt jobs til bryllupper, fødselsdage eller andre festlige lejligheder. Derudover er hun af og til support for diverse kunstnere,fx. Danni Elmo eller som i fredags, Die Herren.

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg syntes bedre om Julie og hendes band bestående af Steen på bas og Jonas på trommer end jeg syntes om Die Herren. De gjorde det så godt alle tre især taget i betragtning af, at de trods alt har lidt færre års erfaring med i bagagen. 

Du kan høre ét af Julies numre, ‘Let Go’ HER eller ’synes godt om’ hendes Facebookside for mange flere numre HER.

IMG_0001 IMG_9988

Som sagt smuttede V og jeg, kort efter Julie, Steen og Jonas havde været på. Det dér med at være i en hal fuld af fulde mennesker (heriblandt forældre til ens venner, gamle lærere og naboer), og se dem danse og skråle med på U2’s numre fremført af et band, hvor forsangeren ikke ligefrem er Bono, var ikke just sagen for os. Festligt var det skam.Die Herren kunne helt bestemt få publikum med, det var der ingen tvivl om. Derudover var de super venlige og bare glade. Vi snakkede faktisk med bassisten, Claes Topp, inden de gik på. Han var vildt flink!  Jeg måtte dog erkende, at det hele blev lige festligt nok for mit vedkommende og vi følte os lidt som to outsidere dér midt i generation overgangsalder. Vi blev til et par numre og satte ellers kursen hjem. På vejen rundede vi Netto, hvor vi få minutter inden lukketid lige kunne nå at shoppe lidt godter med hjem. Af mangel på min ellers ønskede Tom’s chokoladebar (den lilla med knas) endte jeg med en brikjuice til 2 kr. og en pose skoleagurker for en 10’er. Kassedrengen kiggede da også en anelse ved synet af et ungt kærestepar, der fredag aften skulle i Netto for at klaske små agurker på båndet. Hvad end han tænkte, så var det fra min side altså ganske uskyldigt, og jeg følte mig dejligt tilpas med min menu, der ville være ganske perfekt for en femårig. Jeg så vist også lidt barnlig ud med min æblejuice og miniagurk. Af netop den grund måtte jeg altså fotograferes ved dette skilt:IMG_0027

Jeg håber, at I alle har haft en dejlig pinse og nydt den ekstra fridag!Udklip

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lillebror er blevet konfirmeret