JANUARUDSALG: 9 COOL T-SHIRTS M. PRINT TIL UNDER 100 KR.!

Ynkelig og influenzaramt

image1-1

Jeg er med i klubben af folk, der ikke kan tåle vinter. Lige som skolen starter, rammes jeg af influenza – går jeg ud fra. Det er i hvert fald de typiske symptomer, jeg ligger med, og i følge vores alle sammens guru aka. Netdoktor.dk er det influenza. Great. Klar til en sky high fraværsprocent!

Når jeg er syg, bliver jeg – tro det eller ej – endnu mere følelsesladet, ja måske endda det andre vil kalde ynkelig, end jeg er normalt. I dag har ikke været nogen undtagelse. Jeg har bl.a. kunne mærke det ved, at…

jeg først spiste morgenmad kl. 16.30, fordi jeg indtil da havde for ondt af mig selv til at gå ned i køkkenet.

jeg græd da jeg på Facebook så, at den nyfødte girafunge i København Zoo er død! Det er jo en tragedie! :'(

jeg græd igen da jeg på Instagram så en video med klip af Noora og William, der kyssede.

jeg har genset afsnit fra SKAM med lukkede øjne, fordi det var for hårdt at holde dem åbne.

jeg blev trist, da det gik op for mig, at jeg stadig ikke fatter et klap af norsk, når jeg ikke læser undertekster imens.

jeg lader et lille ‘av’ forlade mine læber, hver gang jeg hoster.

jeg pt. har det for hårdt til at spille Candy Crush.

jeg har set min mobil dø for strøm mindre end 10 centimeter fra min oplader, fordi jeg bare ikke havde kræfterne til at sætte den i.

jeg er gået fra at have ondt i halsen til også at have ondt i ryggen af at ligge ned i så mange timer i streg.

jeg skriver til min lillebror over Direct på Instagram og spørger om han vil lave en kop the til mig i stedet for selv at gå ned og gøre det.

jeg nu har skrevet dette blogindlæg, som om jeg ikke havde noget bedre at tage mig til. Great job, Sara… Great job.

Håber jeres tirsdag er lidt mere fresh end min er!

Tusinde host, Sara

PS. Hvis du skulle have lyst til at donere chokolade, blomster eller andre god-bedring-gaver, så tages de imod med kyshånd.

PPS. Okay, bare rolig. SÅ skidt har jeg det heller ikke – jeg er jo ikke en mand. 😉

PPPS. Jeg vil gerne have chokolade alligevel.

PPPS. Hvor mange P’er er det tilladt at lave i en PS.?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JANUARUDSALG: 9 COOL T-SHIRTS M. PRINT TIL UNDER 100 KR.!